Den globale finanskrise har efterladt verdensøkonomien i svækket tilstand. Alle europæiske lande, USA og store dele af resten af verden har måttet gældsætte sig for at afbøde de værste konsekvenser af krisen, og først nu er et økonomisk opsving under opbygning. Der er ingen tvivl om, at danskerne vil være optaget af den økonomiske genopretning i forbindelse med den forestående valgkamp, og med god grund. Dansk økonomi skal forbedres både, hvad angår nedbringelsen af underskuddet på statsfinanserne og når det gælder oprustning af arbejdsstyrken, så den er gearet til at forsørge de støt stigende årgange af ældre medborgere. Adskillige undersøgelse viser, at efterlønsordningen bliver fravalgt af stadigt flere danskere i takt med, at stadig flere lønmodtagere har gennemgået en mindre nedslidende karriere på arbejdsmarkedet, og godt for det. Det ligger dog Dansk Folkeparti meget på sinde at bevare efterlønsretten for mennesker med mange års slid bag sig på arbejdsmarkedet, hvorfor vi har afvist regeringens udspil om afskaffelse af efterlønnen. Det betyder omvendt ikke, at vi mener, at det er fornuftigt, at en sent uddannet akademiker, som først kommer ud på arbejdsmarkedet, når han er i trediverne, nødvendigvis skal trække sig tilbage på efterløn, når han er tres år, efter fx. blot 25 år på arbejdsmarkedet. Dansk Folkeparti vil langt hellere sikre dansk økonomis holdbarhed ved blandt andet at gøre flere indvandrere i stand til at tage vare på sig selv, end ved at afskaffe efterlønsordningen og der er faktisk meget at komme efter på området. Læs bare her: ”Der vil være godt 18.500 flere indvandrere i arbejdsstyrken, hvis alle kommuner havde den samme andel af indvandrere i arbejdsstyrken som de bedste kommuner inden for hver af de 10 klynger af sammenlignelige kommuner. Det svarer til, at ikke-vestlige indvandreres erhvervsdeltagelse stiger fra 54 til 65 pct.” Denne beskrivelse af den ”gamle” historie om den manglende kommunale integration af ikke-vestlige indvandrere stammer fra DAs rapport om ikke-vestlige indvandrere og arbejdsmarkedet fra september 2010: http://www.da.dk/bilag/Integrationsrapport_2010_samlet.pdf Endvidere ved vi, at en del ikke-vestlige indvandrere har svært ved at overholde de danske regler ift. skat, moms og det faktum, at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, når man er på kontanthjælp etc. Ved at uddanne indvandrerne bedre og blive bedre til at stille krav til deres selvforsørgelse og deltagelse i det danske samfund, vil vi kunne få flere skatteindtægter, færre udgifter til overførsler og kriminalitet og samtidig sende et stærkt signal om, at i Danmark belønner vi positiv integration og ikke negativ adfærd. Her tænker jeg også på, at vi skal blive bedre til at repatriere ikke-integrerbare indvandrere og samtidig afdække, når indvandrere reelt ikke bor her og ej heller står til rådighed for arbejdsmarkedet, men blot trækker ydelser fra det danske samfund. Det danske velfærdssamfund både kan og skal overleve i sin nuværende form, naturligvis med løbende justeringer. Og vores velstand skal videreudvikles. Det kræver dog, at vi alle tager et medansvar, og de af os, der kan, fortsætter på arbejdsmarkedet længst muligt samt at vi bliver endnu bedre til at få indvandrere til at blive selvforsørgende. Velfærdssamfundsforskeren Gunnar Viby Mogensen siger, at 80 procent af fremtidens holdbarhedsproblemer kunne løses ved at få de ikke-vestlige indvandrere til at arbejde ligesom danskerne. Det er et mål, som Dansk Folkeparti for alvor søger at nå, og skal arbejde hårdt for, da mange af Folketingets partier fortsat synes lammet af større eller mindre grad af politisk korrekthed, når det gælder om at stille krav til indvandrere i det danske samfund. Vi skal på den ene side deltage i de nødvendige justeringer af velfærdssamfundet, som det skete i forbindelse med genopretningsplanen og samtidig garantere bevarelsen af efterlønnen i en form, hvor den gavner de nedslidte. På den anden side vil vi netop garantere, at velfærdssamfundet og vores velstand består, hvilket kun kan ske via en stram indvandringspolitik og en endnu skrappere integrationspolitik. Det er min faste overbevisning, at danskerne vil belønne os ved næste valg for at vise en balanceret vej ud af krisen, der både respekterer det velfærdssamfund, vi har opbygget gennem generationer, og samtidig stiller krav til de, der sagtens kan levere mere, uden at det skader deres helbred. Rød plan er endegyldigt skudt i smadder og er i øvrigt deponeret hos en fagbevægelse, der for længst er stivnet i en betonblander, mens regeringen farer for hårdt frem og vil gå over i den anden grøft ved at afskaffe efterlønnen. Dansk Folkeparti er garanten for velfærdssamfundets langsigtede overlevelse. Med venlig hilsen Peter Skaarup