Det er faldet en del læsere for brystet, at jeg har udpenslet konsekvenserne af, at en betydelig gruppe i befolkningen bærer et symbol, der klart fortæller observatøren af symbolet, at her kommer en ”ren” kvinde, der hverken ønsker at assimilere ej heller integrere sig ind i det danske samfund. Af årsager jeg ikke helt kan gennemskue tolkes min afstandtagen fra det islamistiske tørklæde som en afstandtagen fra den muslimske kvinde. Det er helt forkert. Rundt om i verden findes en række fremtrædende kvinder med muslimsk baggrund, der klart og utvetydigt lægger afstand til tørklædet som religiøst og politisk symbol. Ayaan Hirsi Ali er kendt for at tage afstand fra det tørklæde, der symbolsk holdt hende tilbage, såvel som den omskæring af hendes kønsorganer, der har berøvet hende et normalt liv. Jeg er i et indlæg blevet kritiseret for ikke at ville deltage aktivt i debatten på bloggen løbende. Det er mig ikke altid muligt, for tiden tillader det ganske enkelt ikke. Desuden vil jeg generelt ikke forholde mig til indlæg, der bruger farverige superlativer om min person eller Dansk Folkeparti frem for saglige argumenter. Jeg vil dog forsøge at svare på essensen i flere indlæg i det følgende. For det første er det en smule mærkværdigt at læse om utallige muslimske kvinder, der tager tørklædet af og på, og alligevel påstår, at de ikke kan bestride et arbejde uden det. Det giver ikke mening. Man er ikke født med tørklædet på og man er ikke nødt til at bære det, ej heller ifølge Koranen, som jeg beskrev i det foregående indlæg. Der er ikke noget direkte tørklædepåbud i Koranen og selvom, der var, er det ikke noget, der gælder i det danske samfund. Noget, der særligt har stødt mig er, at muslimske piger angiver sexchikane fra muslimske drenge og unge mænd, som begrundelse for at iklæde sig tørklæde og tunge gevandter. Det kan bl.a. læses i Jyllands Posten søndag. Det er helt og aldeles uacceptabelt, at nogle i det danske samfund formår at chikanere kvinder til at ”klæde sig tækkeligt”, og derfor finder jeg som sagt indhylningen af den muslimske kvinde yderst problematisk. Hvis mit afstandtagen fra indhylningen af den muslimske kvinde skal ses som et angreb på nogen, er det netop ikke den muslimske kvinde, men de dybt problematiske træk ved den patriarkalske muslimske/mellemøstlige kultur, der virker ekstremt undertrykkende på kvinder. Det påvirker også danske kvinder, fordi den mellemøstlige unge mand fylder utroligt meget i volds- og voldtægtsstatistikkerne i Danmark, hvilket jeg mener, har direkte forbindelse til den patriarkalske kultur, der tages med sig her til landet og ikke altid vil vige fra. En ting, der i øvrigt gjorde voldsomt stort indtryk på mig var, da jeg i et læserbrev i Politiken læste, at mange muslimske kvinder havde iført sig tørklæde efter det islamistiske angreb på USA den 11. september 2001. Hvordan skal det lige tolkes? For nu at skære ind til benet om tørklædets betydning tillader jeg mig at citere et interview fra Information: