0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Indvandrervolden største problem for Københavns Politi

Peter Skaarup
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning


»Det er meget foruroligende, at unge med indvandrerbaggrund udgør en stigende andel af de fremstillede i Dommervagten. Det er helt afgørende, at der sættes ind med et massivt forebyggelsesapparat,« siger politidirektøren.

Det kommer næppe som den store overraskelse for de fleste, at Københavns Kommune har et problem med utilpassede unge indvandrere, ofte med muslimsk baggrund. Alligevel finder Københavns politidirektør i ovenstående citat fra Jyllands Posten søndag den 31. august grund til at tale alvorsord. At situationen er alvorlig, er efterhånden gået op for de fleste. Tallene taler også deres eget tydelige sprog:

”Ud af i alt 85 unge under 18 år, som i første halvår af 2008 blev fremstillet i Dommervagten i København for forbrydelser, der kan give fra halvandet års fængsel og opefter, havde de 67 pct. en udenlandsk baggrund mod 56 pct. i 2007.” Hanne Bech Hansen forlanger samtidig en større forebyggende indsats i en kommune, hvor ni ud af ti tvangsfjernede børn allerede kommer fra udenlandske familier, selvom de ”kun” udgør ca. 20 procent af befolkningen.

Man kan ikke just konkludere ud fra ovenstående, at den udlændingepolitik, som blev designet af S, SF og de Radikale, er blevet den helt store succes. Således er socialdemokraterne også på vej væk fra tidligere tiders håbløst naive indvandringspolitik, mens SF synes at befinde sig et vadested, og de Radikales unge håb, Morten Østergaard, stadig lyder som om, han føler sig overbevist om, at her går det godt blot mangler vi at få åbnet grænserne helt op igen, før alle er helt glade.

I den kommunale virkelighed, hvor den københavnske nok er den mest barske, er der mere realitetssans om stramningerne fra 2001, end i den radikale folketingsgruppe på Christiansborg. ”Det går skridt for skridt fremad med integrationen i København, og det bør vi takke den kontroversielle 24-års-regel for. Sådan lyder budskabet fra Jan Andreasen (S), næstformand for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget på Københavns Rådhus. - Det massive pres på København aftager på grund af 24-års-reglen. Hvis vi åbner portene igen uden nogen form for regulering, kan vi som kommune ikke klare integrationen, siger han således.

Man kan diskutere, hvor godt det går med integrationen i København jævnfør de kedelige kriminalitetstal for indvandrere og særligt deres efterkommere, men beskæftigelsen er steget voldsomt - også for indvandrerne - gennem de seneste seks år. Desværre ønsker socialdemokraterne på Christiansborg under ledelse af den EU begejstrede Helle Thorning Schmidt ikke at tage det nødvendige opgør med EU-systemet, selvom der dagligt arbejdes hårdt og målrettet i Bruxelles for at undergrave den danske udlændingelovgivning, der ifølge en kommunal socialdemokrat er mere end nødvendig.

Men 24 års reglen gør det ikke alene. Det bør blive nemmere at udvise kriminelle indvandrere og deres efterkommere i det omfang, de ikke er danske statsborgere. Her ligger et stort arbejde foran os. Samtidig skal der højere straffe til for at dæmme op på den voldsbølge, der plager københavnere og danskere i det hele taget. Den kriminelle lavalder skal også sænkes således, at de unge rødder kan tages i opløbet, før de når så langt ud, at de stilles for en dommer efter at have begået voldsom og personfarlig kriminalitet. Vigtigst af alt er det dog at beholde den stramme indvandringspolitik, ellers bryder den kommunale integrationsindsats ganske enkelt sammen.

Og der er reelt ikke længere ledig arbejdskraft til at behandle og afværge en øgning af belastningen af det danske samfund som følge af nye bølger af ukontrolleret indvandring fra den tredje verden.

Mit forrige blogindlæg vakte en del debat. Det skyldes til dels, at jeg påpegede, at rabiate unge med venstreorienterede synspunkter benytter vold som politisk middel. Det så vi så tydeligt i forbindelse med rydningen af ungdomshuset på Jagtvejen på Nørrebro i København sidste år, og vi ser det løbende. Den brede accept af brug af vold på den yderste venstrefløj er et gammelkendt problem, som desværre ikke synes at forsvinde, selvom Enhedslisten og det partis rabiate strømninger synes at blive mindre i takt med partiets fusion med ekstreme islamister koster ved Folketingsvalgene.

I Århus huserer tilsyneladende nogle mennesker, der identificerer sig som ”White Pride”, der har stor glæde ved at slås med nogle andre uniformerede ekstremister med rabiate synspunkter, som i nogle tilfælde kalder sig AFA. I mine øjne er man lige langt ude om man går med nazistiske symboler eller kommunistiske symboler. Om man tilbeder Rudolf Hess eller Che Guevara er i mine øjne lige skidt.

Jeg kan blot konstatere, at der mig bekendt ikke er noget parti i Folketinget, der tillader medlemmer fra White Pride at være medlem af deres parti, mens det mig bekendt ikke er et problem at være med i Enhedslisten, selvom man tilhører voldelige fraktioner som AFA. Det skyldes givetvis, at venstrefløjen aldrig tog et selvopgør efter den kolde krig, hvilket Peter Øvig Knudsen så levende beskriver i sine værker om Blekingegade Banden.

Mange debattører på min blog har valgt at sætte grimme ismer på deres beskrivelse af Dansk Folkeparti, selvom det er et midterparti, der samarbejder parlamentarisk med alle Folketingets partier. Vores udlændingepolitiske dagsorden har slået igennem i den grad, at kun to partier nægter at adoptere væsentlige dele af den, nemlig Enhedslisten og det Radikale Venstre, der tilsammen kan mønstre ca. 8 procent af vælgerkorpset.


Jeg vil gerne understrege, at Dansk Folkeparti tager utvetydigt afstand fra og fordømmer politisk vold, om den begås af en hvidklædt eller sortklædt voldsmand, er i den sammenhæng bedøvende ligegyldigt. Jeg konstaterer blot, at så vidt jeg kan se er der kun ét parti i Folketinget, der ikke formår at gøre op med sine totalitære rødder, og mig bekendt definerer det parti sig som venstreorienteret. Det kan man alt efter temperament finde mere eller mindre bekymrende.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere