Mandag aften den 1. oktober var der et indslag på TV2 Lorry om situationen på Nørrebro, hvor en del borgere føler sig utrygge, fordi politiet kun dukker op i forbindelse med anmeldelser af alvorlige sager. Det skyldes, at politiet på Nørrebro ofte bliver angrebet af utilpassede unge mennesker med sten og andet kasteskyts i forbindelse med anholdelser og indsatser mod banale lovovertrædelser. Senest var der en episode for et par dage siden ved ”Folkets Park” på Nørrebro, hvor politiet blev stenet af unge ballademagere i forbindelse med en anholdelse af en ung mand med indvandrerbaggrund. Problemet kendes fra andre indvandrertunge kvarterer som Vollsmose og Gellerup, hvor både politi og redningsfolk helt umotiveret angribes, når de eksempelvis er ude for at slukke ildebrande eller hjælpe nødstedte ofre for eksempelvis trafikulykker. Københavns politi ønsker naturligvis at yde den bedst mulige service over for borgerne på Nørrebro, men er blevet fanget i den forrykte logik, at deres blotte tilstedeværelse udløser stærke negative kræfter, der blot venter på en mulighed for konfrontation. Det er i sandheden det multikulturelle samfunds skyggeside, der udfolder sig for øjnene af de mange borgere på Nørrebro, når de oplever, at politiets indsats ikke er noget de blot kan tage for givet, fordi politiet må afveje om de vil dukke op i forbindelse med en mindre sag og risikere, at situationen udvikler sig til endnu større gener fra de mange fredelige beboere i området. De tider er slut, hvor politiet blot kan møde op med en enkelt patruljevogn midt i orkanens øje på eksempelvis Nørrebro. Danmark var tidligere et yderst homogent og velfungerende samfund, hvor politiet nemt og uproblematisk kunne manøvrere frit i alle kroge af landet. Som følge af en helt ukontrolleret og ugennemtænkt indvandringspolitik findes der i dag et stadig større antal områder, hvor politi og myndigheder ikke længere kan færdes frit og uhindret. Det er en meget bekymrende udvikling, der på sigt sætter velfærdssamfundets sammenhængskraft og fremtid på spil, hvis ikke den udvikling bremses. Det danske velfærdssamfund udmærker sig med at give alle borgere gratis sundhedsydelser, udbygget hjælp til de svageste og ikke mindst gratis uddannelse med dertil hørende SU. Danmark burde være mulighedernes land for en indvandrer, og alligevel bliver fredelige repræsentanter for det danske samfund alt for ofte mødt med voldelige udtryk, når de blot passer deres job i indvandrertunge kvarterer. Det sker oven i købet i en tid med mangel på arbejdskraft, hvor det altså er muligt for alle at få et job. Det er dybt utilfredsstillende, at danske myndigheder ikke kan arbejde frit i alle områder af Danmark, og det giver grund til at understrege behovet for at give flere ressourcer til politiet. Det er samtidig en god anledning til at understrege, at Dansk Folkepartis insisteren på en stram indvandringspolitik, som forudsætning for fremtidens velfærd, er yderst velbegrundet og mere aktuel end nogensinde. Sandheden er den barske, at selv de danske sociale myndigheder med de mange udbyggede kompetencer og store adgang til ressourcer, alt for ofte kommer til kort overfor visse indvandrergrupper, hvor i blandt en betydelig del af gruppens medlemmer ganske enkelt enten ikke evner eller ønsker at lade sig integrere på trods af, at alle muligheder ligger åbne for dem.