Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning:Per Marquard Otzen

Tegning:Per Marquard Otzen

Peter Skaarup
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et fingeraftryks- og DNA register vil give mere tryghed

Man kan sammenligne det lidt med videoovervågning, som mange også var skeptiske overfor i sin tid.

Peter Skaarup
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den 1. januar 2012 indførte man nye biometriske pas i Danmark, hvilket bl.a. betyder, at man skal afgive fingeraftryk, når man skal have nyt pas. Det vil medføre, at man i løbet af en årrække vil have langt de fleste danskeres fingeraftryk på lager. Asylansøgere og personer, der ansøger om forlænget eller permanent opholdstilladelse skal ligeledes afgive ansigtsfoto og fingeraftryk til myndighederne.

Jeg synes, at det vil være helt oplagt at give politiet adgang til at benytte disse informationer i deres efterforskning. Det vil være et værdifuldt redskab til opklaring af forbrydelser.

Det vil give større tryghed for danskerne i almindelighed, og for ofrene for forbrydelser i særdeleshed. Jeg synes ligeledes, at vi bør have et udvidet nationalt DNA-register, som politiet på samme måde skal have adgang til. Mere om det senere.

Forleden havde jeg fornøjelsen af at deltage i en radiodebat med Pernille Skipper fra Enhedslisten om dette emne. Det vil nok ikke komme som en overraskelse for nogen, at vi ikke var helt enige. Til stede var også Bent Isager-Nielsen, Politiinspektør og efterforskningsleder ved Københavns Vestegns Politi og tidl. chef for politiets rejsehold.

Han sagde klart, at brugen af de fingeraftryk og DNA-profiler, som politiet i dag har adgang til, har medført et boom i opklaringen af sager. (I dag findes der er register med 400.000 fingeraftryk fra personer, som har været sigtet eller dømt for en forbrydelse med en strafferamme på over 1,5 års fængsel, som politiet har adgang til at benytte. Isager-Nielsen slog endvidere fast, at brugen af fingeraftryk og DNA er helt essentiel i forhold til opklaringen af nogle af de allermest alvorlige forbrydelser som drab og voldtægter, og at det derudover også har ledt til en stigende succesrate i forhold til at opklare andre forbrydelser såsom indbrud.

Det er nogle meget stærke argumenter for at udvide disse registre og give politiet adgang til at benytte informationerne til at opklare forbrydelser, synes jeg.

En anden vigtig faktor er, at det også vil gøre det langt nemmere hurtigt at frikende uskyldige mistænkte. Og det er jo nok så vigtigt at få med i debatten. Det siger sig selv, at det må være voldsomt ubehageligt og belastende at være anklaget for noget, man ikke har gjort.

Politiinspektør Isager-Nielsen sagde i udsendelsen meget præcist om politiets brug af disse registre (her citeret efter hukommelsen): 'Et system, der renser uskyldige og bringer skyldige for retten. Det er jo et godt system'. Jeg kunne ikke være mere enig.

Et fingeraftryksregister er det nemmeste og hurtigste at etablere. Et DNA-register vil være et endnu mere værdifuldt redskab. DNA-profiler betyder rigtigt meget i forhold til opklaringen af især drab og voldtægter. Man afsætter ganske enkelt nemmere og oftere DNA end fingeraftryk. Men et DNA-register er desværre også mere besværligt og omkostningstungt at opbygge. Så det vil være noget, der skal opbygges gradvist over en længere årrække.

Dansk Folkepartis forslag er, at alle prøver, der optages i Den Neonatale Screenings Biobank (PKU-registeret) efter den 1. januar 2015, omdannes til DNA-profiler i politiets DNA-register, medmindre forældrene gør indsigelse og, at DNA-profiler fra udlændinge, der tager fast ophold i Danmark, optages i politiets DNA-register. På den måde vil vi stille og roligt over en årrække få opbygget et register, som vil være et meget værdifuldt redskab for politiet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvad med retssikkerheden, vil kritikerne spørge? Det er selvfølgelig klart, at vi skal sikre de rette procedurer for, hvornår og hvordan politiet må benytte registret. Ligesom det skal medføre strenge straffe, hvis registrene misbruges.

Og så er det jo afgørende, at fingeraftryk eller DNA-profiler ikke kan stå alene. Fingeraftryk eller DNA kan jo også plantes på et gerningssted for at bringe andre i mistanke. Det var bl.a. noget i den stil, Amager-manden prøvede på. Derfor skal udgangspunktet naturligvis altid være, at politiet foretager en grundig efterforskning af en given forbrydelse, hvor fingeraftryk og DNA så kan være en hjælp. Det er kun et ekstra redskab i politiets værktøjskasse.

Man kan sammenligne det lidt med videoovervågning, som mange også var skeptiske overfor i sin tid, men som har vist sig at være et effektivt redskab i forhold til at forebygge såvel som opklare forbrydelser. Det giver tryghed. Det vil et fingeraftryksregister også gøre. Det er ikke noget problem for folk, der overholder lovene. Men det vil kunne bidrage til at frikende uskyldigt anklagede hurtigere. Så hvad er der egentlig at betænke sig på.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden