En af de mest bemærkelsesværdige – og glædelige – ting, som er sket i denne valgkamp, er, at de fire partier i blå blok, har indgået en aftale om at arbejde for at sikre, at danske velfærdsydelser som dagpenge, kontanthjælp og børnecheck forbliver i Danmark og går til dem, som arbejder, bor og bidrager til Danmark gennem en længere periode.
Vi skal have genindført optjeningsprincipper, så udenlandske borgere ikke bare kan få fuld adgang til danske velfærdsydelser fra dag ét. Det er kun rimeligt.



























