Terroren i Paris har ramt mange af os som en hammer i hovedet. For der er ting i livet, man aldrig rigtigt kan forberede sig på. Det gælder tabet af de nærmeste, men også det chok man får, når noget voldsomt ubehageligt pludseligt sker. I det her tilfælde terror midt under en venskabskamp i fodbold mellem Frankrig og Tyskland, hvor franskmænd og udlændinge er ude at drikke en kop kaffe eller en øl, og skydes ned af fanatiske terrorister.
Jeg frygter desværre, at terroren er kommet for at blive, og at vi i vores vestlige demokratier i lang tid fremover må berede os på det værste, mens vi håber på det bedste.




























