Da jeg i morges satte mig ind i flyet mod Bruxelles var det en tirsdag morgen, som så mange andre. Jeg glædede mig til at mødes med gode kolleger fra det Europæiske Grønne Parti. Vi holdt på landingsbanen, ventede på grønt lys til at lette, da kaptajnen meddelte, at Bruxelles lufthavn ville blive lukket de næste mange timer. Flyet måtte køre tilbage.
Jeg søgte på telefonen, og så de forfærdelige eksplosioner i lufthavnen. Endnu et terrorangreb havde ramt Europa. Det er er netop terrorens forfærdelige væsen. Det ene øjeblik er verden nogenlunde i vatter. Det næste øjeblik er alt forandret, og sorgen, vreden og angsten tager over.




























