Jeg har altid betragtet sociologi som en videnskab, hvor man forholder sig til samfundet og virkeligheden, som den faktisk ser ud. Ikke bare konstruerer virkeligheden, som man gerne vil have, den ser ud. At man træder væk fra skrivebordet for at prøve sine teorier af i praksis.
Men da jeg læste sociolog Brian Esbensens indlæg i Politiken onsdag den 19. april, kom jeg alvorligt i tvivl.




























