Mellem mange ubekendte står der én ting tilbage efter det forfærdelige angreb i Orlando: Homofobien lever i bedste velgående – ikke mindst i religiøse miljøer – og den skal vi bekæmpe i fællesskab.
Derfor var det fantastisk at se, at islamiske organisationer i USA opfordrede borgere til give blod til at hjælpe ofrene for masseskyderiet. Men ligeså trist var det at observere tavsheden fra de islamiske organisationer herhjemme.




























