Tegning: Mette Dreyer (arkiv)

Tegning: Mette Dreyer (arkiv)

Daniel Skovhus

Frihandelsaftale giver dårligere vilkår for lønmodtagere

De faglige organisationer må på banen i debatten om frihandelsaftalen med USA, så lønmodtagerens rettigheder ikke undergraves.

Daniel Skovhus

Hvad rager EU’s kommende frihandelsaftale med USA – også kaldet TTIP – mig og kollegerne?

Det rager os, fordi vi kan se, hvordan frihandelsaftaler med USA i resten af verden betyder dårligere vilkår for de almindelige lønmodtagere, forbrugere og miljøet.

Netop derfor har store fagforeninger i Tyskland og Frankrig rejst en proteststorm mod TTIP, og netop derfor bør 3F, LO og FTF gøre det samme herhjemme.

EU er i gang med at forhandle TTIP-frihandelsaftalen med USA, og forhandlingerne går trægt, bl.a. på grund af massiv folkelig modstand i EU-medlemslandene. Men allerede om en måned behandler Europaparlamentet en lignende aftale, der hedder Ceta.

KRONIKEN

Både TTIP og Ceta skal fjerne »tekniske handelshindringer« på tværs af Atlanten. Handelshindringer? Jo, det kan f.eks. være det, vi kender som relativt høje danske standarder inden for arbejdsmiljø, forbrugerbeskyttelse og en stærk offentlig sektor, der er styret af de politikere, vi vælger ved et folketingsvalg.

Ny rapport fra i sommer modsiger kommissionens forsikringer om, at offentlige serviceydelser ikke vil blive påvirket af en frihandelsaftale med USA.

Dermed er der risiko for, at private virksomheder kan stævne stater, som fortryder gennemførte privatiseringer.

TTIP handler om beskyttelse af multinationale virksomheders investeringer og interesser over for besværlige nationalstater og deres irriterende demokratiske beslutninger

Selv EU-kommissionens egen undersøgelse af effekten af TTIP er der ikke meget schwung i, hvis man tager højde for, hvad man giver køb på.

Selv med usikre tal forudsiges der øget vækst på 0,5 pct. og vækst i jobs på 0,4 pct. over en 10-årig periode. Og så siger kommissionens forudsigelser for Danmark, at de ufaglærte og kortuddannede vil falde i løn, og at de højtuddannede vil stige i løn.

Forskellige standarder på produkter, forbrugersikkerhed, arbejdsmiljøregulering m.m. skal harmoniseres. Og tror du, at det bliver efter højeste eller laveste fællesnævner?

TTIP og Ceta lægger op til at indføre en Investorernes Særdomstol (ISDS). Det er en overnational voldgiftsdomstol, hvor virksomheder kan anklage stater og kræve erstatning, hvis de deltagende stater vedtager lovgivning eller regler, der lægger hindringer i vejen for virksomhedernes mulighed for at lave profit.

Sagerne behandles ofte for lukkede døre af særlige erhvervsadvokater, og de fleste afgørelser ender i hemmelige forlig. Lignende overnationale domstole har man erfaring med fra andre lignende frihandelsaftaler.

Da man eksempelvis i Canada forbød stoffet MMT i benzin, fordi det mistænkes for at være skadeligt for nervesystemet, anlagde et stort amerikansk selskab sag an mod Canada, som måtte trække forbuddet tilbage og betale 75 millioner i et forlig.

Vil vi virkelig, at et privat selskab vil kunne trække en dansk kommune i retten, hvis den beslutter sig for at trække eksempelvis rengøringen tilbage i kommunalt regi og fyre den private udbyder?

TTIP handler om beskyttelse af multinationale virksomheders investeringer og interesser over for besværlige nationalstater og deres irriterende demokratiske beslutninger.

Det handler ikke om at understøtte små og mellemstore produktive virksomheder og understøtte fair konkurrence.

Forskellige standarder på produkter, forbrugersikkerhed, arbejdsmiljøregulering m.m. skal harmoniseres. Og tror du, at det bliver efter højeste eller laveste fællesnævner?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nej, for skal man oprette en sag i den overnationale voldgift, kræver det en tung juridisk afdeling. Og det vil altid gavne de store spillere på markedet, og så vil det selvfølgelig understøtte standen af jurister, advokater og andre papirskubbere, der som parasitter suger på den produktive arbejdskraft.

Den overnationale voldgiftsdomstol er de multinationale virksomheders værktøj til at overtrumfe nationalstaternes demokratiske beslutninger. Jeg forudser mange fornuftige tiltag blive skudt ned med tekniske og juridiske argumenter i frygt for at ende med en retssag fra et stort multinationalt selskab på nakken.

Voldgiftsdomstolen vil svække Folketingets demokratiske råderum og yderligere begrænse Danmarks suverænitet.

Og hvor er arbejdernes faglige organisationer? I resten af Europa er de overvejende modstandere af aftalerne, af frygt for at de vil undergrave lønmodtagerrettigheder.

Men hvad med LO og FTF? Indtil videre har den stået på udtalelser, der hylder frihandel, og håb om, at alle tidsler nok vil blive fjernet.

Det er måske lige lovlig naivt.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce