Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jesusfiguren i Københavns Domkirke Vor Frue Kirke.
Foto: Camilla STEPHAN

Jesusfiguren i Københavns Domkirke Vor Frue Kirke.

Peter Skov-Jakobsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Koranlæsning i Domkirken har vakt en smålighed af dimensioner

Vi kan godt recitere fra Koranen i Domkirken, uden at religionerne sammenblandes.

Peter Skov-Jakobsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sorgen, forfærdelsen, angsten og håbet om at terror aldrig må få os til at opgive livet, længslen og agtelsen for ’den anden’ forener størstedelen af menneskene.

Belgiens ambassadør henvendte sig derfor til Domkirken i København i spidsen for en række andre ambassadører i håbet om, at vi i vores land ville være med til at erindre terrorens ofre i Belgien og i alle andre berørte lande.

Fra tyrkernes side var der et ønske om, at denne mindehøjtidelighed, der skulle finde sted i Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke, også kunne indeholde en recitation fra koranen. Når man betænker, at størstedelen af verdens terrorofre har lidt døden i muslimske lande, forekom det ikke at være et ublu ønske.

Da vi sagde ja til koranlæsningen var det naturligvis ment som en venlighed mod en stor del af de berørte af terror i denne verden

Hvordan nogle i den forbindelse kan komme i tanker om at tale om, at religionerne sammenblandes, at koranen skulle være blevet helligskrift i kirken, at vi skal værne vores troende mod de andre, for de kan blive forvirrede, det forstår jeg ganske enkelt ikke.

RELIGIONSHISTORIKER

Det var en kristen gudstjeneste med salmer, der er folkeligt kendte. Det foregik i Vor Frue, og man kan da umuligt være i tvivl om det rums karakter med Thorvaldsens Kristusstatue som alter og apostlene som ’linjevogtere’.

Domprovstens prædiken lod da heller ikke nogen være i tvivl om hans overbevisning – kirkens forkyndelse.

Få minutters koranlæsning vækker derimod en kulturel, teologisk og social smålighed af dimensioner.

Da vi sagde ja til koranlæsningen var det naturligvis ment som en venlighed mod en stor del af de berørte af terror i denne verden. Selvfølgelig er koranen ikke helligskrift i kirken. Selvfølgelig er vi ikke ude på at gøre nogen forvirrede.

Hvad er det dog for en frygt, der bliver blæst til hele tiden?

Se derimod på denne handling som gjort ud af et teologisk og folkeligt overskud. Folkekirken er det store trossamfund i dette land. Mange af dem, der ikke er medlemmer, vil i øvrigt karakterisere sig som kulturkristne. Vi bliver mødt med den tillidshandling af nogle ambassadører, at vi skal tage vare på en mindehøjtidelighed. Det er en ære at nyde sådan en tillid.

Den islamiske lærde stillede sig ind under Kristus-figuren, lod sig favne af ham, og reciterede nogle ord, som han fandt passende.

DEBAT

Hvor kommer den angst fra, der gør, at mennesker ikke kan se sådan en læsning i en kirke, som en del af en sørge- og forsoningsproces, men straks mistænkeliggør oplæseren og hele handlingen?

Jeg troede ikke, at det var muligt så kort tid efter påske at glemme, at hos os, der lever efter opstandelsen, tror vi på, at Gud er kærlighed, udtrykt af Ham der er altertavle i Vor Frue, nemlig Kristus, og at denne kærlighed til Gud også efterlader en hengivenhed mod medmennesket.

Vi tror endog på, at denne kærlighed ikke er besat af frygt, for det er kun den, der er bange for straf, der frygter (1. Johannesbrev kapitel 4).

Hvad er det dog for en frygt, der bliver blæst til hele tiden? De vandrer iblandt os hedder det sig. De er veltrimmede, klippede, deres skjorter er nystrøgne – så vogt jer! Hvem er det vi skal vogte os for? Der er mange af os, der har været hos frisøren fornylig og godt kan finde på at stryge skjorten.

RASMUS JARLOV

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det var ment som en venlighed, og en venlighed, som vi i kirken grundlæggende får fra troen på at mellem tilintetgørelsen og tilblivelsen, mellem hæsligheden og skønheden, mellem døden og livet, vælger vi tilblivelse, skønhed og liv og hos os er der plads nok til at favne udtryk fra andre traditioner.

Jeg vil gerne bo i et København, hvor man kan gå med kippa, bære tørklæde og gå med kors. Hvis jeg gerne vil det, begynder det med at vise forståelse og agtelse og ikke bare ærgrelse over, at de andre ikke er, som jeg selv er!

Bare for at ingen skal være i tvivl. Den grundlæggende agtelse over for den anden, medfølelsen, opmærksomheden mod den fælles tilværelse har jeg lært af ham, der færdedes på vejene omkring Jerusalem og mødte dem, han nu mødte, og så gav han bare sine gerninger bort, også sit liv, for at de kunne forstå, hvem Gud var, og hvad det vil sige at være menneskelig.

Han lukkede sig ikke inde i et hus med sin helligskrift. Han gik ikke af vejen for dem, de andre var bange for. Han turde altid sige det, der altid giver mening. Men frygten spillede han aldrig på!

Det vækker kun mistillid og vrede, og så plager Fanden verden.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden