Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mystik. Ikke alt i hellige skrifter kan forklares intellektuelt, men det kan tjene som en rettesnor for det menneskelige, mener biskop Peter Skov-Jakobsen.
Foto: Per Folkver

Mystik. Ikke alt i hellige skrifter kan forklares intellektuelt, men det kan tjene som en rettesnor for det menneskelige, mener biskop Peter Skov-Jakobsen.

Peter Skov-Jakobsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Få dig et gådefuldt ståsted

Det 21. århundrede må blive det århundrede, hvor mennesker finder et ståsted eller overlader sig selv til det tilfældige.

Peter Skov-Jakobsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er afgørende tider, vi lever i. Hvor bevæger menneskeheden sig hen? Hvor bevæger vi hinanden hen? Der er mange store og små fortællinger i gang for tiden.

Ateisternes formand vil bare nedbryde en organisation. Han vil ikke byde ind med et svar på udfordringerne.

Masser af mennesker mistænker troende for at være vanvittige. De lader som om, der ikke findes politisk og ideologisk fundamentalisme, der er grebet af fanatisme. De har allerede glemt nazismen, fascismen og kommunismens terror.

Der er masser af angst i luften. Der er skrækslagenhed over terrorismen. Selvfølgelig griber den hele tiden vores tanke. Terror er en blind modstander der bare slår ned. Det er menneskeforagt og dødskult.

Der er også relativisme. Alt kan være det samme. Alting er gyldigt eller alt sammen er lige gyldigt. Jeg skal bare have mit gode liv. Min tilværelse består i at arbejde, skaffe mig penge til fritiden og så nyde den. Hvad der er rigtigt i tilværelsen, og hvad der er op og ned, kan være lige meget. Bare pengene kommer i hus! Jeg er min egen lykkes smed.

Vi lever i et samfund, hvor vi hæsblæser afsted. Vi taler om økonomi, vækst, effektivitet. Vi taler altid om at få mere for pengene. Det er virkelig som om de penge betyder alt. Hvis vi kan spare, kan vi få noget mere – men af hvad?

LÆS MERE

Det 21. århundrede må blive det århundrede, hvor mennesker finder et ståsted eller overlader sig selv til det tilfældige.

Hvor mennesker har ment det alvorligt med liv, har man altid fundet sammen om holdninger, om afgørende holdninger.

Ethvert samfund bliver holdt sammen af meninger, følelser, stemninger, tanker. Ethvert samfund er bygget op omkring rationale og følelse. Der er noget, der holder sammen i ethvert samfund. Der er kit alle steder. Er det der ikke, falder alting fra hinanden, og vi kan ikke opbygge relationer.

Tro giver fælles opfattelser og skulle samtidig gerne holde vinduet klart, så man kan se sine medmennesker, samfundet, samtiden og fremtiden.

Undskyld mig, men hvem kan fæste tillid til nogen tro, nogen idé, nogen politik, hvis ikke den udviser en vis form for gådefuldhed?

Nogle siger, at vi gætter. Hvorfor kan man ikke bare tage os troende alvorligt og sige, at vi tror? Vi har en afgørende tillid til noget, vi ikke kan se. I kirken er det ikke en tro på et princip eller en idé. Det er en tillid til et bestemt menneske, som talte om barmhjertighed, tilgivelse, håb og kærlighed. Han brød ind i tilværelsen med dette håb.

Vi siger om Jesus, at han står midt i vores kultur, men alligevel dukker han op som en fremmed. Han er gådefuld. Beretningerne om ham er ikke samstemmende. Det får ateistiske og troende fundamentalister til hele tiden at slå ned på enkelte udtryk og sige om dem, at de er sandheden.

Undskyld mig, men hvem kan fæste tillid til nogen tro, nogen idé, nogen politik, hvis ikke den udviser en vis form for gådefuldhed? Hvem i alverden har tillid til noget menneske, som vil lægge sandheden i jern i sine egne ord og tanker? Hvem i alverden har tillid til det menneske, der bare jager medmennesket rundt i sin egen ideologi?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Man siger om folkekirken (og om de andre kirker) at de skal optræde offensivt. Er det virkelig passende at komme anstigende med dette militante sprog i en verden, der hele tiden oplever våbnenes magt og ideologiernes larm?

Er det ikke langt vigtigere nu, at vi finder os et ståsted? Er det ikke langt vigtigere, at vi kan tro og gøre det på en måde, så gådefuldheden ikke bliver mast til plukfisk af stærke følelser og store ord? Er det ikke vigtigt, at vi tør tale med hinanden om, hvorvidt vi virkelig tror på, at størst er kærligheden - også når vi synes, at der er mange gode grunde til at blive vred, hævntørstig og hadefuld?

Nogle siger, at vi gætter. Hvorfor kan man ikke bare tage os troende alvorligt og sige, at vi tror?

Man kan da hverken gå rundt og være ligeglad eller gå rundt og skrige doktrinerne ind i hovedet på sig selv og vræle sine slogans mod himlen og blive taget alvorligt.

Man kan tro, vise tillid og skabe relationer - og så kan vi tale med hinanden om det forunderlige liv og turde være med til at se ind i gådefuldheden.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden