Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Svend Brinkmann
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vores sundhedsreligion er drevet af frygt, skyld og skam

Sundhedens religion er som hentet ud af det gamle testamente.

Svend Brinkmann
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er næsten allerede blevet en kliché, at vi i dag dyrker vores sundhed som en slags religion, men der er noget om det. De færreste regner med frelse i det hinsides og stræber derfor efter lykke, velvære og sundhed i det dennesidige.

Som filosoffen Morten Ebbe Juul Nielsen for nylig har slået fast, er der tale om en religiøs »sunddom«, endda en »forbandet« en af slagsen, jævnfør titlen på hans bog (’Forbandede sunddom’). Også internationale analyser har peget på, at sundhed og wellness er blevet en erstatningsreligion. Carl Cederström og André Spicer har i bogen ’Wellness-syndromet’ – omtalt i lørdagens Politiken – vist, hvordan wellness i bred forstand er blevet et moralsk imperativ, især inden for arbejdslivet.

'At synde' betyder i dagligsproget næsten altid, at man har spist noget usundt.

Vi har noget nær en religiøs besættelse af jagten på autenticitet og selvrealisering gennem den korrekte mad, motion og meditation. Hvor man tidligere talte om fristelser, skyldfølelse og synd i forbindelse med seksuallivet – med henvisning til religiøse dogmer – er det nu især med hensyn til mad, at vi bruger disse begreber. ’At synde’ betyder i dagligsproget næsten altid, at man har spist noget usundt.

LÆS DEBAT

Hvis sundhed er blevet en religion, ser dens guddom mere og mere gammeltestamentlig ud. Vores sundhedsreligion er i høj grad drevet af frygt, skyld og skam. Forbryder man sig mod sundhedens bud, venter en hård straf – ultimativt i form af dødelige sygdomme.

Senest har vi erfaret, at bacon, rødt kød og især forarbejdet kødpålæg er kræftfremkaldende. Nyheden løb for nylig som en flodbølge gennem mediehavet, at bacon og andre kødprodukter nu var på linje med rygning og asbest som kræftfremkaldende: ’Derfor er bacon lige så skidt som at ryge’, skrev Metroxpress for eksempel i en overskrift. Men det er selvfølgelig nonsens. Bacon og rødt kød optræder nu på WHO’s liste over fødevarer, der »sandsynligvis er carcinogene« (dvs. kræftfremkaldende).

Ordet ’sandsynligvis’ er væsentligt, og det er endnu væsentligere, at vi ikke kan se, hvor farlige produkterne på listen er. Rygning er helt sikkert temmelig farligt og optræder på samme liste som spegepølse, der nærmest ikke er farligt. Men i begge tilfælde er der påvist en sammenhæng mellem produktet og kræftrisikoen.

Eksperter bør undlade at puste mere liv i den frygtkultur, som driver mange af os i vores jagt på den sunde frelse

WHO’s kommunikation har været ekstremt dårlig i denne sag, hvilket har gjort det svært at skelne mellem, hvorvidt noget (med en vis sandsynlighed) er kræftfremkaldende, og hvor farligt det i givet fald er. Det er to helt forskellige diskussioner.

For et par år siden var der tilsvarende panik i Danmark, fordi det var sandsynliggjort, at riskiks (som spises af mange børn) var kræftfremkaldende. Det er formentlig korrekt, men en ekspert kunne dengang fortælle, at en halv liter drikkevand indeholder lige så meget af det farlige stof som en riskiks. Så almindeligt vand er altså også kræftfremkaldende.

Selv når vi taler om relativt farlige ting som rygning, betyder det meget, hvordan den videnskabelige viden præsenteres. Hvis man f.eks. siger, at rygere har en 24 gange så stor risiko for at udvikle lungekræft som ikkerygere, lyder det meget dramatisk. Det er en sand statistik. Men det er også sandt, at kun ca. 9 procent af de kvindelige og 16 procent af de mandlige rygere overhovedet får lungekræft, og så lyder det straks mindre farligt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Selv om 90 procent af alle tilfælde af lungekræft skyldes rygning, er det altså langtfra alle rygere, der får lungekræft. Faktisk er det kun en meget lille del af dem. Dette er selvfølgelig ikke et argument for rygning, men det viser, hvor let det er at forstærke den gammeltestamentlige frygtkultur, der hersker med hensyn til vores livsstil og sundhed.

Vores samfund er bl.a. bygget på religiøse forestillinger, men bestemt også på en lang tradition for religionskritik. Når sundheden bliver en ny religion, bør også den underkastes religionskritik. Ikke fordi det er dårligt at være sund, eller fordi vi nu partout skal til at være usunde i stedet. Men fordi en ensporet jagt på sundhed risikerer at afskære os fra andre væsentlige anliggender i tilværelsen.

Vi bør skrue ned for sundhedsmoraliseringen, og eksperter bør undlade at puste mere liv i den frygtkultur, som driver mange af os i vores jagt på den sunde frelse.

Vil du være sikker på ikke at gå glip af det seneste fra Politiken Debat, kan du ‘følge’ Debat på din Politiken-profil. Det eneste du skal gøre er at klikke på ‘Følg’-knappen i toppen af denne artikel og vælge Debat. Derefter vil de seneste artikler fra Debat helt automatisk dukke op i Din Strøm på forsiden af Politiken, når du er logget ind på politiken.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden