Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning. Roald Als

Tegning. Roald Als

Svend Brinkmann
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der foregår en uhørt dæmonisering af Inger Støjberg som person

Vi skal interessere os for, hvad politikerne siger – og mindre for hvordan de fremtræder, mens de siger det.

Svend Brinkmann
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er gået psykologi i den politiske debat.

Det er givetvis en konsekvens af en generel personfiksering, som længe har hersket, måske fordi de mange midterpartier i lang tid har lignet hinanden så meget.

Vi har også kendt til spin-doktorer gennem snart mange år, og den medfølgende risiko for at politik gøres til et spørgsmål om form (kommunikation og personlighed) og ikke indhold. Men på det seneste er det som om, at psykologiseringen er gået amok: Mange (herunder jeg selv) taler f.eks. konsekvent om ’Inger Støjbergs annoncer’, og der pågår en nærmest uhørt dæmonisering af ministeren.

Jeg ser al mulig grund til at være kritisk over for den førte politik, men det er netop politikken, den er gal med, og de folkevalgtes fremtoning har principielt ikke noget at gøre med det politiske indhold. Det er jo i øvrigt hele regeringens annoncer (og ikke blot Støjbergs).

At gøre diskussionen til et personspørgsmål er blot at fjerne fokus fra det, der burde diskuteres: Lovgivningen og dens retfærdighed (eller mangel på samme)

Bevares, det er ikke fordi, vi som vælgere ikke må forholde os moralsk til politikerne: Det er bestemt legitimt i et repræsentativt demokrati at have en holdning til politikerne som personer og kræve, at de overholder lovene, at de ikke kører for stærkt, at de ikke snyder med bilag osv. Men når en lov en gang er vedtaget af et flertal i Folketinget, er de involverede personer (ministre) repræsentanter for den udøvende magt og deres psykologi og personlighedsegenskaber burde sættes i parentes. At gøre diskussionen til et personspørgsmål er blot at fjerne fokus fra det, der burde diskuteres: Lovgivningen og dens retfærdighed (eller mangel på samme).

LÆS DEBAT

Man ser også psykologiseringen i de verserende krænkelsesdebatter. Højrefløjen beskylder venstrefløjen for at være overdreven krænkbar og konstant på jagt efter nye sager, man kan forarges over (sprogbrug, kønsulighed osv.). Det er dog helt komisk, at højrefløjen tilsyneladende er blind for, at den selv excellerer i selv samme følelsesudtryk, når den ustandseligt forarges over det, den ser som venstrefløjens politiske korrekthed.

Venstrefløjen beskylder omvendt højrefløjen for at være hjerteløs, især hvad angår det verserende flygtningespørgsmål, men glemmer herved let, at højrefløjspolitikernes hjerter jo også banker for mennesker.

Mange på højrefløjen er selvfølgelig oprigtigt interesserede i at forbedre menneskers levevilkår her i Danmark og mener så bare, at denne ambition vil blive truet af de mange flygtninge.

Diskussionen burde ikke handle om værdier og hjerter versus ingen værdier og hjerter, men om forskellige bud på balancen mellem forskellige værdier: Humanitære værdier (at hjælpe flygtninge i nød), kommunitære værdier (at beskytte en nation som fællesskab) og monetære værdier (at sikre en sund økonomi).

Jeg har selvfølgelig selv en holdning til dette spørgsmål (og mener at de humanitære værdier bør vægtes højere, end de bliver i den førte politik), men her er mit ærinde ikke at argumentere for dette.

LÆS DEBAT

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mit ærinde er at pege på, at psykologiseringen af den politiske diskussion meget let stiller sig i vejen for en rationel debat om anskuelser og værdier. Det burde vel være tæt på ligegyldigt, om en politiker er tillidsvækkende, empatisk og autentisk, hvis vedkommende advokerer for et uretfærdigt politisk mål? Og det burde på samme måde være uvigtigt, hvis en politiker, der søgte at gennemføre kloge og retfærdige beslutninger, fremstod kluntet eller uautentisk?

I det repræsentative demokrati bør vi først og fremmest have en offentlig diskussion om politik og politiske værdier og ikke om psykologi og personlighedstræk.

Vi skal interessere os for, hvad politikerne siger – og mindre for hvordan de fremtræder, mens de siger det. Der er bestemt mere end nok at være kritisk over for, hvad angår det rent politiske. Det er ikke nødvendigt at fordreje debatten til personspørgsmål, selv om det kan være fristende i en autenticitetsjagtende X-factorkultur.

Vi skal afpsykologisere politikken, fordi den er for vigtig til at blive gjort personlig.

Vil du være sikker på ikke at gå glip af det seneste fra Politiken Debat, kan du ‘følge’ Debat på din Politiken-profil. Det eneste du skal gøre er at klikke på ‘Følg’-knappen i toppen af denne artikel og vælge Debat. Derefter vil de seneste artikler fra Debat helt automatisk dukke op i Din Strøm på forsiden af Politiken, når du er logget ind på politiken.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden