Foto: VILLUMSEN JØRN/Politiken-Tegning
Tarek Hussein

5 grunde til at 'frikadellekrigen' raser igen

Muslimer har absolut intet imod serveringen af svinekød for børnehavens andre børn så længe der selvfølgelig er et alternativ til de børn, som ikke spiser svinekød

Tarek Hussein

Randers byråd valgte i går at indføre et krav om svinekød i de kommunale institutioner. Indledningsvis er det imponerende, at den beslutning kan skabe så megen ramaskrig, da adskillige kommuner tidligere har indført lignende krav herunder Herlev Kommune som ledes af den socialdemokratiske borgmester Thomas Gyldal Petersen.

Krigen om gris i dagsinstitutioner vækker en masse følelser i danskerne og er derfor årsag til dannelsen af en række myter og opfattelser, som det er vigtigt bliver italesat. Her følger derfor 5 grunde til, hvorfor denne omgang krig om gris er absurd:

1) Først og fremmest er det bemærkelsesværdigt, at der aldrig har været et problem eller nogen henvendelser fra utilfredse forældre i Randers Kommune. Ja, kære læser, du hørte rigtigt. Et snævert flertal i Randers Kommune har valgt at indføre et krav på et område, hvor der aldrig nogensinde har været et problem. Så er det trods alt ikke så underligt, at politikerleden aldrig har været større end vi oplever den i dag.

2) For det andet muslimer har intet – absolut intet – imod serveringen af svinekød for børnehavens andre børn så længe der selvfølgelig er et alternativ til de børn, som ikke spiser svinekød. Det ville i øvrigt være ironisk udover alle grænser, hvis muslimske forældre krævede at få svinekød bandlyst for andre forældres poder samtidig med, at de havde særlige krav til deres egne børn. Det her er en utrolig vigtig pointe, da der som oftest ikke går lang tid inden krigen om svinekød udlægges som kampen mellem civilisationer og eksemplet på den snigende islamisering af det danske samfund.

Muslimer har intet - absolut intet - imod serveringen af svinekød for børnehavens andre børn så længe der selvfølgelig er et alternativ til de børn, som ikke spiser svinekød

3) For det tredje, så har særkrav i daginstitutioner eksisteret i en evighed. Der har altid været forældre, som har særlige ønsker til deres børn, som enten har allergi over for bestemte fødevarer eller forældre som ønsker at deres børn skal spise noget bestemt. De problemer er altid blevet løst i fred og fordragelighed lokalt af den enkelte institution. Det blev fremragende illustreret af lytteren Victoria, som skrev ind til Radio24Syvs morgenprogram tidligere i dag; 'Vi har langt større konflikter med forældre, der gerne vil have, at deres barn får serveret gluten og laktosefri kost. Det kræver langt flere penge og tid fra personalet men det lykkedes. Så om forældrene er tilhængere af en gud eller en livsstil så får vi det til at fungere. Til gengæld har vi brug for politikernes opmærksomhed andre steder.'

4) Og det fører os til den fjerde pointe. Det er tankevækkende, at man i jagten på den angivelig indførelse af en vigtig dansk værdi i form af svinekød vælger at give fuldstændig køb på en anden og meget vigtigere værdi nemlig tilliden til nærdemokratiet. Vi har i Danmark haft en smuk tradition for altid at have tillid til de lokale foreninger, bestyrelser og institutioners dømmekraft. Det vælger Randers Byråd og andre at give fuldstændig køb på, når de går ind og detailstyre, hvad der skal ligge i indkøbsvognen, når pædagogerne handler ind. Det er skræmmende, at vi har politikere, som har så lidt tillid til et af det danske demokratis vigtigste principper og som ikke giver plads til, at man på lokalt plan finder løsninger på de problemer, som nu en gang dukker.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi har i Danmark haft en smuk tradition for altid at have tillid til de lokale foreninger, bestyrelser og institutioners dømmekraft. Det vælger Randers Byråd og andre at give fuldstændig køb på

5) For det femte, så lad os kalde det for, hvad det er. Daginstitutionernes madpakkeplaner har udviklet sig til symbolpolitisk krigsførelse, som falder ned i et politisk narrativ om, at man er i krig med islam og landets muslimer. Og i den krig er ingen diskussion for lille selvom det måtte gå ud over den jødiske minoritet eller andre, som har restriktioner ifm. indtagelsen af bestemte madvarer. Det er netop den situation, som har ført til, at vi nu kan diskutere et problem, som slet ikke eksisterer i den pågældende kommune og som almindeligvis er blevet løst lokalt. Det er den præcis samme tendens, som får os til at indføre forbud mod tørklæder blandt den danske dommerstand endog der aldrig har været en kvinde med tørklæde, som skulle være dommer eller de Konservatives forbud mod de fire kvinder i Danmark som benyttede sig af en burka.

I mine spæde år gik jeg i en børnehave, hvor vi nogenlunde var 50/50 mht. etnisk baggrund og her var det aldrig nogensinde et problem, at nogle af børnene spiste svinekød mens andre indtog noget helt andet. Børnehavernes ræsonnement har længe været, at hvis der er 10 børn som ikke spiser x mens alle 20 børn spiser y, så er det selvfølgelig lettere og billigere at servere y. Hvis politikerne så mener, at det er vigtigt, at der serveres både x og y, så må de spytte lidt penge i kassen, så institutionerne har økonomien til at levere begge muligheder. Indtil da håber jeg, at vi som danskere holder hovedet koldt og modsat vores politikere finder konstruktive og praktiske løsninger på hverdagens små udfordringer – som vi i øvrigt altid har gjort.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce