Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Uffe Elbæk
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskernes nej er et 'wake-up call' til os politikere

Det er på høje tid, at vi politikere viser mod til at diskutere vores visioner for EU.

Uffe Elbæk
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Selvom vi i Alternativet har anbefalet et klart ja – og selvom jeg personligt håbede på et ja – ser jeg trods alt positive ting ved det ’nej’, danskerne har valgt.

Det er nemlig mit håb, at et nej kan være med til at sætte gang i den store og overordnede debat om EU, som alt for længe er blevet fortrængt af diskussioner om Europol, retsakter og snørklet jura.

Det er på høje tid, at vi viser mod og energi til at diskutere vores visioner for EU. At vi har modet til at diskutere, hvad det er for et europæisk samarbejde, vi danskere ønsker – både på Christiansborg og i den brede befolkning.

POLITIKEN MENER

Desværre er den diskussion er aldrig rigtig kommet frem under debatten om retsforbeholdet. Der har været for lidt snak om, hvad det egentlig er, vi vil med EU, om EU’s potentiale og om alt det gode EU allerede har givet os.

Fra Alternativets side har vi forsøgt at gøre, hvad vi kunne for at give debatten om retsforbeholdet et nuanceret indspark. Det har vi bl.a. gjort ved at gøre vores kampagne til en oplysningskampagne, hvor vi sammen med borgerne har diskuteret fordele og ulemper ved både retsforbeholdet og EU som projekt.

Vi har også prøvet at bringe spørgsmålet om dansk tilslutning til en fælles asyl- og flygtningepolitik på dagsordenen – endda på stemmesedlen, men desværre uden opbakning fra noget andet parti.

Fremadrettet vil vi i Alternativet fortsætte med at udbygge vores engagement og deltagelse i den europæiske debat om fælles løsninger

Det er næsten symptomatisk, at der midt i den største humanitære krise siden 2. verdenskrig ikke har været et politisk mod til at diskutere fælles asyl- og flygtningepolitik, selvom et flertal af danskerne ifølge flere meningsmålinger ønsker det.

Jeg tror også, at mange vælgere har følt sig frustrerede over, at debatten har været så opdelt mellem ja-siden i den ene ende af rummet og nej-siden i den anden ende. Jeg har i hvert fald selv følt en stor frustration over, at mange vigtige nuancer er gået tabt i politiske debatter og kampagner, der generelt har været præget af simple budskaber.

Fremadrettet vil vi i Alternativet fortsætte med at udbygge vores engagement og deltagelse i den europæiske debat om fælles løsninger. Ligesom vi vil arbejde for at styrke vores samarbejde med de progressive kræfter i Europa.

Vi er naturligvis også positivt indstillede overfor at indgå i parallelaftaler, selvom vi hellere så en fuld, solidarisk tilslutning, der ville give os mulighed for direkte deltagelse og indflydelse.

En del af kritikken af EU – som givetvis har fået en del danskere til at stemme nej – er også en kritik af måden, hvorpå vi fra dansk hold organiserer vores europæiske politik og samarbejde.

Der er behov for, at den politiske udvikling i Bruxelles gøres mere klar og gennemsigtig for borgerne. Det indebærer bl.a., at vi politikere skal være bedre til at formidle EU’s arbejde ud til borgerne, men det indebærer også, at vi skal brede beslutningsprocessen herhjemme ud fra et lukket Europaudvalg til hele Folketinget. Det går simpelthen ikke, at magten koncentreres i, hvad der nærmest er et skyggeparlament i Folketinget.

Måske er det også derfor, at danskerne har valgt at stemme nej: fordi det virker uigennemsigtigt, hvem der bestemmer hvad og hvornår, hvis vi opgiver vores forbehold?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg oplever i hvert fald selv, at mange af dem, der har stemt nej, også ønsker et progressivt EU, der arbejder for fælles europæiske løsninger og samarbejder på tværs af landegrænserne.

Så til alle os, der ønsker et progressivt, solidarisk Europa; vi må i gang med at styrke EU nedefra. Og ’os’ dækker her både nej- og ja-sigere. Og det gælder både i og uden for Alternativet.

Mange ønsker måske bare et andet europæisk samarbejde, og derfor er det vigtigt, at vi tager den debat nu, hvor den aktuel.

Som jeg ser det, er danskerne nej derfor også et ’wake-up call’ til os politikere om, at vi skal turde tage den store debat om Danmark i Europa. Her er spørgsmålet især, om der er et reelt alternativ til EU – eller om alternativet til EU i virkeligheden er et bedre EU?

Den debat skal vi have modet til at tage. Det er både danskerne og det europæiske fællesskab nemlig bedst tjent med.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden