Jeg vågnede her i morges til et tip fra en ven: Han syntes, at jeg skulle se en video på youtube. Den blev jeg meget inspireret af. Derfor har jeg skrevet et stykke politisk knækprosa. Jeg påstår ikke, at det har nogen form for litterær kvalitet. Til gengæld påstår jeg, at det er sandt. Det kommer her: Vi har brug for at tænke helt nyt, hvis vi skal skabe verdens bedste folkeskole og uddannelsessystem. Løsningen er ikke at bombe eleverne med standardiserede tests - når vi vil udvikle unikke kompetencer hos vores børn. Løsningen er ikke at splitte alle grupper ad og fokusere på individuelle præstationer - når vi har brug for at uddanne mennesker, som er fantastiske til at samarbejde. Løsnigen er ikke at nedprioritere kreativitet og begejstring til fordel for indlæring af facts - når vi lever i en verden, hvor facts kan findes på få sekunder, mens innovation og entrepreneurship er ekstremt efterspurgt. Løsningen er ikke at dynge lærerne til i kontrol og og papirarbejde - når al forskning viser, at det er kombinationen af tillid og efteruddannelse for lærerne, der giver bedst resultater i klasseværelset. Løsningen er ikke at skære i SU'en - når vi har brug for, at gøre det attraktivt at studere, og at de studerende kan fokusere på at lære noget. Løsningen er ikke at skære ned på uddannelse, forskning og kultur - når det er viden og kompetencer, som vi skal leve af. * Jeg forestiller mig, at digtet kan efterfølges af et stykke musik af en art. Måske Tivoligarden kan komme marcherende, noget i den stil. Det kan du tænke på, mens du trykker på den her video. Se den, den er intet mindre end fantastisk.