Nogen gange behøver man blot at sammenstille to nyheder, og vupti! Så skuer man ind i en verden af politisk tåbelighed og desillusion. I løbet af de seneste par dage har regeringen fremlagt to forslag. Det ene er baseret på tanken om, at kinesisk er et verdenssprog. Det andet er baseret på tanken om, at kinesisk ikke er et verdenssprog. Undervisningsminister Tina Nedergaard er glad for kinesisk. Hun udtaler: ”Jeg ser meget gerne, at flere danske børn starter på kinesisk i en tidlig alder. Der er tilsyneladende ikke nogen juridiske barrierer, og hvis der er, vil vi fjerne dem.”
Samtidig prioriterer regeringen i sin nye udlændingeaftale med DF, at man skal kunne et af de fire verdenssprog: Engelsk, tysk, fransk og spansk. Så kinesisk er altså ifølge regeringen alligevel ikke et verdenssprog. Og det uanset, at kinesisk tales af omkring en milliard mennesker. Ifølge Gyldendal ”af langt flere end noget andet sprog i verden.”
