På Sjælland lå en lille hyggelig by. Som Korsbæk i Matador rummede denne by stort set det, som Danmark i øvrigt indeholdt. Der var folk, som folk er flest. Der var uddannelser, erhvervsliv og industri. Der var smuk natur, hyggelige gader og kamp for at beholde arbejdspladser i byen. Der var partier fra fløj til fløj, der var kostskole, værtshuse, osv., osv. Denne by hed Næstved.
Næstved er grundlæggende en socialdemokratisk by, ligesom nogle påstår, at Danmark er et socialdemokratisk land. I hvert tilfælde har borgmesteren i mange år været socialdemokrat. Jensen hed han såmænd. For nylig valgte Jensen at gå på pension og overlade borgmesterkæden til Rasmussen. Det medførte, at hele kabalen med udvalgsposter og så videre skulle lægges om. Efter sidste kommunalvalg valgte S og SF at konstituere sig med Dansk Folkeparti. Men da borgmesteren senere skulle skabe flertal for en nødvendig opstramning af økonomien, var der ikke megen hjælp at hente hos DF. Det blev i stedet et samarbejde hen over midten, der fik budgettet til at hænge sammen. Derfor var der også mange, der havde forventet, at den nye konstituering ville give anledning til at cementere det brede samarbejde. Men nej. Det ville blive for dyrt i udvalgsposter til bl.a. de Radikale. I stedet valgte S og SF den billige løsning: En fortsættelse af samarbejdet med Dansk Folkeparti og en frafalden DF'er. Sidstnævnte blev udnævnt som formand for Sprog- og integrationscenteret, og vupti, så gik kabalen op.
