Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Zenia Stampe
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bådflygtninge er hele Europas skamplet

Vi har selv valgt, at mennesker må risikere deres liv for at få vores beskyttelse.

Zenia Stampe
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lige nu mødes de europæiske regeringsledere for at diskutere, hvad EU kan gøre for at forhindre flere bådflygtningetragedier. Men når jeg følger debatten og ser nogle af de forslag, som både danske politikere og EU-kommissionen er kommet med, så spørger jeg mig selv, om de overhovedet har forstået, hvad problemet er.

For problemet er jo ikke løst ved, at man forhindrer flygtninge i at tage den farlige tur over Middelhavet. Jo, vores – Europas – problem er måske løst. For så behøver vi ikke tage os af flere flygtninge, og vi slipper endda for den dårlige samvittighed, når ligene ruller op på vores kyster.

Men flygtningenes problem er ikke løst. Vi har bare skubbet det væk fra os selv. For ganske vist er den sidste tur over Middelhavet farlig. Men den er ikke farligere end det, flygtningene er flygtet fra; den rejse, de har tilbagelagt; eller det liv, de ville kunne leve, hvis de blev på den anden side af Middelhavet.

Jeg har ærlig talt svært ved at se danske som europæiske såkaldte 'løsningsforslag' som andet end egoistisk og amoralsk ansvarsforflygtigelse. Endda forklædt i påtaget medlidenhed og medfølelse

Det er jo derfor, de sætter livet på spil på de faldefærdige både. Fordi de allerede har risikeret deres liv ti gange, og fordi risikoen for at drukne trods alt er mindre end chancen for endelig – ENDELIG – at komme i sikkerhed.

Og husk: Når de vælger denne vej, så er det jo ikke fordi menneskesmuglerne har bildt dem ind, at turen foregår på en luksusliner med top security. Så er det fordi, vi – Europa – har lukket alle andre veje. Det er os, der har valgt, at mennesker, der har brug for og krav på vores beskyttelse, skal risikere deres liv for at få den.

Jeg er helt med på, at løsningen heller ikke er, at alle flygtninge skal til Europa. Men hvis vi insisterer på at skubbe problemerne væk fra os selv, så må vi i det mindste hjælpe med at løse dem dér, hvor de så ender. Det betyder markant mere hjælp til konflikt- og kriseramte områder. Markant mere hjælp til nærområderne. Markant bedre handelsvilkår for de fattige lande.

Og indtil jeg ser et seriøst bud på det, har jeg ærlig talt svært ved at se danske som europæiske såkaldte 'løsningsforslag' som andet end egoistisk og amoralsk ansvarsforflygtigelse. Endda forklædt i påtaget medlidenhed og medfølelse.

Jeg tror på, at den, der har overskud, har et ansvar. Og vi har overskud, og dermed ansvar. Men lige nu er det desværre mit indtryk, at vi bruger vores overskud til at skubbe problemerne væk, snarere end på at løse dem. Det er en skamplet på os. Og det er skamplet på hele Europa.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden