Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning. Jørn Villumsen

Tegning. Jørn Villumsen

Zenia Stampe
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvor kommer vores snotforkælede primadonnamentalitet fra?

Vi får ikke danskerne til at stemme ja ved at spille pædofilkortet.

Zenia Stampe
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Okay. Egentlig havde jeg tænkt at skrive et roligt og behersket indlæg, der argumenterede nøgternt for et ja på torsdag.

Men så blev jeg provokeret.

For hele den her valgkamp har jo været præget af, at ingen har turdet sige det, de egentlig mener. Dyre og fint tilrettelagte kampagner har forsøgt at ramme lige det punkt på vælgerne, hvor man har forestillet sig, at de allerhelst vil nusses. Men det spil har vælgerne for længst gennemskuet.

Vi får dem ikke til at stemme ja - eller for den sags skyld nej – ved at spille pædofilkortet, stalkerkortet eller skilsmissekortet.

Så jeg har valgt at gå en anden vej. Jeg har valgt at skrive lige nøjagtig det, jeg mener. Med modhager.

Lad mig derfor starte med dette simple spørgsmål: Kender du de dér typer, der smyger sig uden om, når ting bliver svært? Dem, der prøver at tørre ansvaret for fælles problemer af på andre? Og dem, der tror, at de er lidt finere end andre og derfor har ret til særlige privilegier?

Kender du de dér typer, der smyger sig uden om, når ting bliver svært?

Ja, det gør du. For du kender Danmark. Og nogenlunde sådan kan Danmarks forhold til EU karakteriseres. Lunkent. Forbeholdent. Forkælet. Vi er med, bevares. Men vi er det på sådan en særlig sofistikeret måde. Med forbehold, næsen i sky og løftede øjenbryn. For vi er jo ikke sådan et ukritisk og uselvstændigt pøbelland, der bare æder hele pakken. Nej, vi er kritiske. Vi er kloge. Vi er kræsne. Vi tager kun det bedste.

Vorherre bevares. Hvad er det egentligt, vi prøver at bevise? Hvor kommer denne snotforkælede primadonnamentalitet fra? Er det i virkeligheden bare lilleputnationens primitive måde at forsøge at hævde sig på? Og hvornår begynder vi at spørge os selv, hvor meget dette selvhævdelsesprojekt skal koste Danmark og Europa?

EU har sikret det europæiske kontinent en meget lang periode med overvejende fred og en overvældende økonomisk fremgang. Set over årtier er historien om Europa en ubetinget succes. Og også i fremtiden er der brug for et Europa, der arbejder tæt sammen.

Kriminalitet. Forurening. Økonomiske kriser. Flygtningestrømme. Alt dette bevæger sig over grænser og kan ikke håndteres af noget land alene. Heller ikke Danmark. Det er problemer, som kræver fælles svar, og det kan EU levere. Ikke altid, og slet ikke perfekt. Men langt bedre, end hvis Europas lande står splittet og alene i mødet med udfordringerne.

Og lige nu er der mere brug for EU end noget andet. Vi er netop kommet ud af en voldsom økonomisk krise. Klimakrisen er voldsom og alarmerende. I Ukraine er der kamphandlinger på Europas dørtærskel. Og flygtningekrisen stiller hver dag Europa i rædselsfulde dilemmaer.

For vi er jo ikke sådan et ukritisk og uselvstændigt pøbelland, der bare æder hele pakken. Nej, vi er kritiske. Vi er kloge. Vi er kræsne. Vi tager kun det bedste

Det er voldsomme og dramatiske temaer, der fylder godt op på EU og de 28 medlemslandes dagsorden. Alligevel mener nej-partierne, at det er tid til at bede EU’s øvrige 27 medlemslande om at deltage i en lille kædedans rundt om danske særinteresser og ligtorne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For hvis vi stemmer nej på torsdag og skal indgå en parallelaftale, så kræver det, at parlamenterne i hvert eneste af de 27 øvrige EU-lande skal godkende et særligt samarbejde med Danmark. Dansk Folkeparti tror endda, at vi vil være i en position, hvor vi kan genforhandle nogle af de allermest basale aftaler i det Europæiske projekt.

Det er så forkælet og selvcentreret, at det hviner i tænderne. Det er pinligt.

For sandheden er jo, at der slet ikke ville være noget EU, hvis alle tænkte og opførte sig som Danmark. Og sandheden er også, at den særstilling, vi er så stolte over, i virkeligheden blot betyder, at vi ikke har nogen indflydelse, og at vi kun er med på de andres nåde. Jeg ved ikke, hvad jeg synes, er værst. At være egoistisk eller at sætte sig selv uden for indflydelse? Men jeg synes, at begge dele er uholdbart. Og jeg synes, at begge dele udgør vigtige argumenter for at stemme ja.

Men det allervigtigste argument er selvfølgelig, at Danmark og Europa har brug for et stærkt EU til at løse tidens store udfordringer. Ved at stemme ja styrker vi EU og kampen for fælles løsninger. Ved at stemme nej svækker vi EU og kampen for fælles løsninger. Så enkelt kan det i virkeligheden siges.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden