Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Zenia Stampe

Mette Frederiksen lyder fuldkommen som en statsleder i et af de lande, vi normalt ikke ønsker at sammenligne os med

Mette Frederiksen trækker på skuldrene af 500 menneskeliv og lyder som en, der vil fraskrive sig internationalt ansvar. Det er nedslående og usolidarisk.

Zenia Stampe

»Den bedste danske opfindelse er Danmark«, stod der på plakaten.

Jeg stod på Københavns Hovedbanegård og så på billedet af en smilende Mette Frederiksen.

Jeg tænkte, at jeg nok ville have skrevet solidaritet, hvis jeg var socialdemokrat.

Det var her i weekenden, og jeg var på vej til radikalt nytårsstævne.

Mens jeg stod på Hovedbanegården og ventede på toget, deltog Mette Frederiksen i en politisk debat.

Her sagde hun de ord, der nu er i færd med at blive meget berømte. »Derfor er der ikke i mine øjne nogen, der kan tillade sig at påstå, at verden bliver et bedre sted, fordi man redder de første 500«, sagde hun.

Vores medlemmer ville gerne vide, hvorfor Socialdemokratiet havde droppet støtten til kvoteflygtninge.

Og Mette Frederiksens skuldertræk over for 500 menneskeliv var det svar, hun gav.

Da jeg nåede frem til Nyborg, var det dét, alle talte om.

Var det virkelig den nye socialdemokratiske definition på solidaritet? Fordi vi ikke kan hjælpe alle, så skal vi slet ikke hjælpe nogen? Det kan da ikke passe

Var det virkelig den nye socialdemokratiske definition på solidaritet?

Fordi vi ikke kan hjælpe alle, så skal vi slet ikke hjælpe nogen? Det kan da ikke passe.

Hvad så med 500 kræftpatienter? 500 ældre? 500 fødende kvinder?

Selvfølgelig er det ikke solidaritet.

Solidaritet handler da netop om, at ingen kan redde verden alene, og at vi derfor bliver nødt til at gøre det sammen.

Vi må gøre verden bedre bid for bid, menneske for menneske, land for land. Deri ligger vores eneste håb.

Derfor er det så vigtigt, at der er nogen, der går foran og appellerer til menneskelig solidaritet gennem eksemplets magt.

Solidaritet er de mange enkeltstående bidrag, der trækker i den rigtige retning, og som inspirerer andre til at trække med.

Solidaritet kommer derimod sjældent som en totalløsning støbt i beton. Dem, der påstår det, gør det som regel kun for at finde en dårlig undskyldning for ikke selv at påtage sig et ansvar.

Det her er socialdemokratisk børnelærdom, fuldkommen som det er radikalt hjerteblod.

Indadtil har den tankegang været princippet bag opbygningen af det danske velfærdssamfund.

Udadtil er det den tanke, der har været den styrende logik i dansk udenrigspolitik siden Anden Verdenskrig.

Det er om noget den tanke, der er kernen af Danmark. Netop det Danmark, som Mette Frederiksen smiler stolt over på plakater over hele landet.

Danmark er et lille land, javel.

Men vi har alligevel muligheden for at være toneangivende, fordi vi har viljen til at gå foran og tjene som et godt eksempel for andre.

Spørgsmålet er, om Mette Frederiksen virkelig vil fastholde sin argumentation og påstå, at verden heller ikke bliver et bedre sted af at give 80.000 mennesker en fremtid

Vi har gjort det på udviklingsbistanden. Vi har gjort det i forhold til klima og miljø. Og vi har gjort det i forhold til demokrati og menneskerettigheder, herunder altså også flygtninge.

Danmark har aldrig kunnet løse alle verdens problemer.

Men vi har på store og afgørende spørgsmål været med til at vise vejen, skabe håb og skubbe verden i en bedre retning.

Derfor er det så uendeligt nedslående, hvis Mette Frederiksens ord udstikker en ny retning for Danmarks rolle i verden.

Hun lyder fuldkommen som en statsleder i et af de lande, vi normalt ikke ønsker at sammenligne os med.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er sådan, man taler, hvis man ønsker at fraskrive sig internationalt ansvar. Selv om der ikke er noget særligt forbilledligt ved den slags lande, så er det dårlige eksempels magt desværre ofte lige så effektivt som det gode eksempels magt.

Hvis vi vender kvotesystemet ryggen og siger nej til at tage imod 500 kvoteflygtninge, så svigter vi derfor ikke bare de 500 konkrete skæbner.

Vi svigter også de øvrige omkring 80.000 flygtninge, som hvert år fordeles via FN’s kvotesystem.

Og spørgsmålet er, om Mette Frederiksen virkelig vil fastholde sin argumentation og påstå, at verden heller ikke bliver et bedre sted af at give 80.000 mennesker en fremtid?

Den socialdemokratiske bevægelse plejede at være en positiv forandrende kraft i samfundet.

En bevægelse for menneskelige fremskridt gennem generationers lange seje træk i fællesskab.

Gennem solidaritet. Lokalt, nationalt og globalt.

Ønsker Socialdemokratiet fortsat at være det?

Det virker ikke sådan.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce