Drab. Vi skal blive bedre til at forstå - og altså ikke vise forståelse for - hvorfor ekstremister kan finde på at myrde for en sag, skriver Zubair Butt Hussain, der roser den britiske premierminister Camerons håndtering af terroranslaget i London forleden.
Foto: Thibault Camus/AP

Drab. Vi skal blive bedre til at forstå - og altså ikke vise forståelse for - hvorfor ekstremister kan finde på at myrde for en sag, skriver Zubair Butt Hussain, der roser den britiske premierminister Camerons håndtering af terroranslaget i London forleden.

Zubair Butt Hussain

Vi må prøve at forstå de skændige drabsmænd

Briternes reaktion på terrordrab har afgørende betydning for samfundet.

Zubair Butt Hussain

I onsdags var borgerne i London vidner til et bestialsk mord på en britisk soldat, og relativt kort tid efter spredtes nyheden særdeles hurtigt grundet de digitale medier.

Til forskel for andre episoder med denne form for vold, oplevede vi en af gerningsmændene give sin uforbeholdne begrundelse for sin adfærd, som de fleste af os naturligvis nok ser som i den grad beskæmmende og frastødende.

At man ser en mand vifte med knive og bogstavelig talt blod på hænderne og ikke mindst offeret i baggrunden overlader ikke meget gods til forestillingsevnen, hvortil man måske kan spørge om samme information kunne gives med færre detaljer.

Der kom flere reaktioner i kølvandet på nyheden, blandt andet fra English Defence League. Men lyksaligvis udviste premierminister David Cameron, Londons borgmester Boris Johnson og Muslim Council of Britain hurtig handling ved deres respektive respons, hvilket jeg vender tilbage til afslutningsvis.

LÆS MERE

Jeg er tidligere blevet revset over standpunktet, som jeg nu vil præsentere, men ikke desto mindre ser jeg det ganske nødvendigt at tilkendegive igen og igen, at vi er nødsaget til at forstå personer, der kan finde på at overveje uhyrligheder som dem i London forleden. Ikke mindst må vi prøve at forstå, hvorfor nogen sætter handling bag overvejelserne.

Det er vigtigt for mig at understrege, at der med ’forstå’ ikke menes ’forståelse’, ’accept’ eller noget tredje, som kunne tolkes som anerkendelse af så skændig en handling, som vi var vidne til i onsdags.

Men vi er nødsaget til at forstå bevæggrundene, og en sådan forståelse er jo som sagt ikke ensbetydende med, at vi samtykker til eventuelle begrundelser givet af personer, som forherliger vold.

Vi er nødsaget til at forstå drabsmændenes bevæggrunde, og en sådan forståelse er jo ikke ensbetydende med, at vi samtykker

Men det bør være essentiel viden, hvis vi skal værne os mod sådanne handlinger og forhåbentligt mindske antallet af personer, som vil føle sig draget af vold som løsning på deres forkvaklede verdensbillede.

Jeg har ingen særlige formodninger om, at når personer er ude på et overdrev, hvor voldshandlinger ønskes eksekveret, at man da skulle være inden for pædagogisk syns- og rækkevidde, men i processen dertil ser jeg muligheder for en tilbagevenden til den norm, som udgør den gennemsnitlige adfærd i forskellige samfund.

Når det kommer til terrorisme og politisk vold, er der flere parter, som helst gerne ser ét eller kun ganske få forklaringsparametre; det være sig religion, udenrigspolitik, kapitalisme, interventioner i andre lande eller lignende.

En og samme hændelse har derfor oftest flere forståelsesrammer, som kan være påvirket af geografi, styre og forhold, som man er underlagt. Derfor kommer processen med at 'forstå' baggrunden for terrorisme og politisk vold nok til at kræve, at vi løsner op for vores vante forståelsesrammer, hvor vi måske altid synes at have ret ud fra egen anskuelse.

I vante debatter sker det sjældent, hvis overhovedet, at vold forklares som et udspring af vores ageren. Hvis vi tilkendegiver noget sådant, har vi ingenlunde accepteret voldshandlingen, men er måske blot kommet lidt tættere på den kausale sammenhæng.

At tilkendegive at ens handlinger kan have indflydelse på en andens handlinger, er jo ikke en anerkendelse af modpartens handling i sig selv. Jeg ser det at forstå baggrunden som et dominerende element til at kunne beskytte os optimalt, hvis vi altså agerer i henhold til det, som vi har forstået.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

At tilkendegive at ens handlinger kan have indflydelse på en andens handlinger, er jo ikke en anerkendelse af modpartens handling i sig selv

Dele af det muslimske samfund valgte at melde ud gennem Muslim Council of Britain, og det er for mig ikke overraskende, at de britiske muslimer føler væmmelse og afsky ved en sådan handling og ønsker gerningsmændene for retten.

Udmeldingerne fra både David Cameron og Boris Johnson synes i den grad at komplimentere det muslimske samfund og give det en anerkendelse, som er naturlig. Også selv om de muslimske samfund har fejl og mangler i samme grad som omgivende samfund. Anerkendelsen kan på sigt, hvis ikke den allerede findes, være med til at øge loyaliteten til Storbritannien.

At kunne melde så klart ud dagen efter en så beskæmmende hændelse har fundet sted er en statsmand værdig, uanset hvor man står politisk.

Tilbage kan jeg blot fundere over, om noget statsoverhoved i Danmark ville være i stand til at udvise samme format, hvis vi skulle blive udsat for noget så voldsomt som det, briterne blev udsat for i onsdags.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce