»Vi var samlet i kirken, kristne og nogle muslimer fra nabolaget. Vi, som kristne, blev varslet af folk fra ISIS – enten konverterer I, eller også forsvinder I. Flere familier får mærket deres dør til huset med bogstavet ’nun’ for ’nasrani’ – ord for ’kristen’ på arabisk. Der begynder en udmattelseskamp, hvor hjem afskæres fra vand og el. Godt tyve dage efter deres varsel vælger vi at flygte fra Mosul. Vi ser ingen anden mulighed end at forlade vores hjem gennem generationer. Nogle flygter til Telkef andre til Qaraqosh. Nogle af os har efterladt vores familie, fordi de ikke kunne mere eller ikke havde de nødvendige rejsepapirer for at nå frem til Jordan«. Sådan beretter en kristen mand fra Mosul indledningsvis ved mit møde med ham i et lokale i en kirke.
Han taler i korte sætninger og er tydeligvis trykket ved situationen. Beretningerne har en reminiscens af begivenheder, der ikke burde have fundet sted, og hvis de havde fundet sted, så i hvert fald ikke burde gentages i nyere historie.
