Man må virkelig ikke håbe, at regeringen gør alvor af truslerne om at fjerne tilskuddet til den klassisk sproglige linje på landets gymnasier, skriver Henrik Palle i denne Signatur.

Henrik Palle: Jeg fristes til at sukke 'agnosco fortunam Cartaginis'. Men hverken stats-, finans- eller undervisningsministeren aner, hvad det betyder

Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
Lyt til artiklen

Allerede de gamle grækere. Eller: i antikkens Rom. Sådan er mangen en redegørelse for dette eller hint blevet indledt. Med skyldig reverens til to store civilisationer, der gav os matematikken, demokratiet, sonnetten, risottoen og Asterix samt uendeligt meget mere.

Og fordi vi står på skuldrene af grækerne og romerne har studiet af græsk og latin været centralt for generationer – antikkens litteratur og filosofi er en forudsætning for at kunne forstå det, der siden fulgte. Hvad enten det så er poststrukturalistisk kulturanalyse eller moderne arkitektur. Eller rettere: Sådan var det. Den lille latinprøve er for længe siden afskaffet i folkeskolen, og det samme er tilfældet med obligatorisk latinundervisning i første gymnasieklasse. Den klassisksproglige studieretning findes dog stadig, om end ikke mange gymnasier udbyder den længere. Den koster lidt ekstra at have på programmet, fordi der typisk ikke er tilstrækkeligt med interessenter til en fuld klasse på 28 elever. Og derfor har gymnasier med græsk-latin-studieretning fået lidt håndører i kompensation. Men det skal altså høre op nu.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her