Blandt mine pinligste barndomsminder er at gå i spidsen for skolens Luciaoptog. Det må have været sidst i 1970’erne, at vores korleder udstyrede os med sjove, spidse hatte, lange, hvide kapper og levende lys mellem hænderne. Heldigvis var jeg ikke alene om opgaven, for ved min side gik Rasmus og umiddelbart bag os mezzosopranen Helene, der blev en berømt operasanger.
Efterhånden ligger oplevelsen fem årtier tilbage i tiden, men jeg kom til at tænke på den, da jeg for nylig fik besøg af Kradserklubben. Jeg har genoptaget forbindelsen med tre andre klassekammerater (og brummere længere tilbage i Luciakoret), der fulgtes hjem fra skole med S-toget. Hver dag steg vi af på Københavns Hovedbanegård for at indtage en fattigmandshotdog til 50 øre. Længere rakte lommepengene ikke.
