0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vores 10 udfordringer – uanset USA

Der er ingen fribilletter i international udvikling – heller ikke for Europa

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
GEERT VANDEN WIJNGAERT/AP
Foto: GEERT VANDEN WIJNGAERT/AP

»Hvis vi vil have en hånd på rattet, kan det ikke nytte, at vi bliver hængende på bagsædet«

Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Nå, hvad skal vi så gøre efter USA’s valg?

Nu har vi nydt godt af Europas yndlingsposition – dén på bagsædet – mens vi i måneder har diskuteret, hvem amerikanerne burde vælge til præsident, og hvilke af verdens problemer han straks bør tage sig af.

Det vil vinderen i USA så forhåbentlig lytte til.

Men hvad er Europas egne udfordringer – uanset USA’s valg?

Nr 1. At komme op af lænestolen. At indse, at alle verdens problemer ikke skyldes USA, og at ingen præsident i Det Hvide Hus vil kunne løse dem alle.

Nr. 2. Selv tage et internationalt ansvar. Forudsætningen er entydig: At EU-kredsen er parat til at handle i fællesskab i stedet for at lejre os for og imod USA’s politik.

Nr. 3. Energipolitikken: Benzin og benzinslugende køretøjer skal være voldsomt meget dyrere, og forskning i ny og renere transport og brændstof skal stimuleres. Både af hensyn til miljø og klima – og for at befri Europa fra afhængigheden af skrøbelige diktaturer.

Nr. 4. Sikkerhedspolitikken: Vægten må i betydelig grad flyttes fra militær indblanding til økonomisk investering. Østpå haster det for Europa at favne Baltikum og at give Ukraine incitament og udsigt til EU- og NATO-medlemskab. Rusland skal tilbydes og overbevises om gensidige fordele ved økonomisk og sikkerhedspolitisk samarbejde frem for håbløse investeringer i ny rivalisering. Sydpå haster det at bidrage til de nordafrikanske samfunds modernisering – for deres egen skyld og for at begrænse udsigtsløse flygtningestrømme over Middelhavet.

Nr. 5. Udviklingspolitikken: Vesten kan ikke udrydde religiøs fundamentalisme i Afghanistan og andre sammensmeltede stater med våben, men måske med bidrag til massiv fremme af civile og demokratiske strukturer. Det vil kræve, at Europa lærer at tænke i årtier og ikke i enkelte valgperioder.

Nr. 6. Terrorbekæmpelsen: Vi skal opgive at spille efter bin-Ladens taktstok. Risikoen for at blive myrdet af politiske galninge er stadig mindre end at dø i en højresvingsulykke. Bin-Laden & Co. er kun en simpel forbryder, som ved første lejlighed bør bures inde, men ikke en mand, det tjener at ophøje til hverken kult eller respektabel fjende. Det demokratiske samfund, der værner om borgernes frihed og ret til forskellighed, er bedre gearet til at bekæmpe ekstremisme end det hysteriske samfund, som lader sig friste til at svække retssikkerheden.

Nr. 7. Demokratipolitikken. Europa kan ikke af fortørnelse over USA’s fejltagelser opgive krav om demokratisering i hverken vores nærområde eller i Mellemøsten, som alene i kraft af olien og interne konflikter er afgørende for os. Der er ingen fribilletter eller gratis frokost i international politik. Hvis vi vender ryggen til diktaturer, svigter vi deres ofre. Arabiske samfund skal gennem en politisk og social transformation – det er vores valg, om vi støtter forandringen eller de regimer, der klynger sig til magten. Vi må, som Madeleine Albright sagde forleden på CNN, genskabe demokratiets gode omdømme – også ved ikke at hykle om demokrati, mens vi støtter og væbner diktatur.

Nr. 8. Socialpolitikken: Vi er nødt til at erstatte faste pensionsaldre med bedre muligheder for at komme på gradvis pension, når vi er slidt ned, men ikke før. Ældre skal selvfølgelig kunne arbejde, og det hysteriske skel mellem folk i arbejde og folk på overførselsindkomster må brækkes ned, så alle får mulighed for at yde deres bidrag – om det så er to, tyve eller 42 timer om ugen.

Nr. 9. Sammenhængskraften: Hele EU-kredsen må besinde sig på en flerkulturel og flerreligiøs fremtid. Staterne er nødt til at blive religionsneutrale og til at sikre ytringsfriheden, også om religiøse emner, inklusive religionskritik.

Nr. 10. Finanskrisen: Fælles europæiske bidrag til stabilisering vil give mening. Danmark ku’ jo passende – for vores egen skyld – starte med at gå med i Euroen.

Og USA’s valg? Det kan påvirke, lette eller besværliggøre Europas egne udfordringer. Men hvis vi vil have en hånd på rattet, kan det ikke nytte, at vi bliver hængende på bagsædet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar