Sjældent har så mange ulykker ramt dansk økonomi så hurtigt. Først gik luften ud af det oppumpede boligmarked, så røg finanssektoren ned i et hul, og nu er industrien ramt af det største eksportkollaps i nyere tid. Resultatet er, at arbejdsløsheden i disse uger stiger eksplosivt. Allerede nu står det klart, at den nuværende økonomiske krise kommer til at tangere kriserne i 1970’erne. I tilgift til alle ulykkerne bestyres dansk økonomi af en finansminister, der ikke forstår dybden af krisen. Lars Løkke Rasmussen (V) har allerede indskrevet sig i historiebøgerne som den finansminister, der mest massivt har undervurderet den økonomiske krise. Hans sendrægtige krisehåndtering har medvirket til, at krisen bliver værre end nødvendigt. Bevares, bankerne har allerede to gange fået hjælp, hvilket har været med til at forhindre et decideret bankkollaps. Men som Nationalbanken har fastslået, kommer bankerne ikke til at øge udlånet. Bankstøtten kommer i bedste fald til at begrænse indskrænkningen af virksomhedskreditter. Heldigvis tyder det på, at flere medlemmer af regeringen har fattet, at der er behov for støtte til dansk økonomi. Skatteminister Kristian Jensen (V) overvejer nu, om erhvervslivets betalingsfrister moms og skatter skal forlænges for at forbedre virksomhedernes likviditet. Ideen er god. Men ikke nok i en situation, hvor den økonomiske aktivitet meget vel kan falde med 3-4 procent over de næste to år. Efter min vurdering er der behov for en vækstpakke med tre elementer: 1) Erhvervslivet skal tilføres likviditet 2) Offentlige anlægsinvesteringer 3) Støtte til fremtidens væksterhverv Først og fremmest skal det sikres, at sunde virksomheder ikke bliver kvalt af manglen på likviditet. På trods af den nye bankpakke, vil mange banker fortsætte med at nedbringe deres udlån. Den nye eksportlåneordning er et godt skridt. Derudover kan længere betalingsfrister for moms og skatter give virksomhederne luft, så de undgår panikløsninger i form af unødvendige afskedigelser. Uanset tilførslen af likviditet vil mange danskere miste deres job den næste tid. Særligt inden for byggeriet og industrien. Hver dag sin massefyring. For at bremse den hastige stigning i arbejdsløsheden, er det oplagt at fremrykke offentlige forbedrings- og anlægsarbejder. Mange skoler, børnehaver og plejehjem skriger på renovering. Og store dele af infrastrukturen trænger til en modernisering. Fordelen ved disse projekter er, at de har en umiddelbar effekt på beskæftigelsen, og at det er projekter, der skulle laves under alle omstændigheder. Men øget likviditet og offentlige anlægsarbejder er ikke nok til at imødegå nedturen, og er heller ikke svaret på, hvordan væksten skabes i fremtiden. Der er behov for at udpege en række vækstområder, som der satses særligt på. Oplagte områder er biotek, pharma, velfærdsteknologi, IT og virksomheder, der arbejder med bæredygtige energiløsninger. Danmark står allerede i dag stærkt på disse områder, og samtidig er det netop her, Barack Obama satser med sin plan for økonomisk genopretning af USA. Helt konkret bør Vækstfondens mulighed for at støtte investeringer i væksterhvervene løftes markant, og der bør skabes lempelige investeringsvilkår for pensionsselskaber, som vil investere på disse områder, ligesom virksomhederne på området bør have fordelagtige skattevilkår – også når det gælder muligheden for at tiltrække udenlandske eksperter. Til gengæld er der grund til at advare stærkt imod at bruge ufinansierede skattelettelser for at få gang i økonomien. Der er ingen garanti for at lavere skatter skaber øget økonomisk aktivitet. Samtidig er situationen den, at de offentlige finanser vil komme under hårdt pres de kommende år. Ufinansierede skattelettelser vil på sigt underminere de offentlige finanser og skabe en stor statsgæld – akkurat som vi har set det med Bushs skattelettelser. Hvis regeringen vælger at gennemføre ideologiske mærkesager i stedet for at skabe den bedste vækstpakke, har vi ikke set de sidste ulykker for dansk økonomi.