Lysten til at se lys for enden af tunnelen er en af de formildende menneskelige egenskaber.
Efter et halvt år med stadig mere dystre udsigter er det forståeligt, at mange økonomer i øjeblikket glæder sig, når nogle af de økonomiske nøgletal viser tegn på stabilisering. Denne uge har budt på flere eksempler. Tirsdag offentliggjorde Danmarks Statistik industriens konjunkturindikator. Efter at være faldet til -34 i februar steg indikatoren i marts til -32. Og i går viste de seneste tal for detailsalget en stigning på 0,9 procent fra januar til februar. Det, der umiddelbart kunne ligne et lys for enden af tunnelen, er dog snarere lyset fra et modgående eksprestog. For nok er enkelte nøgletal så småt begyndt at stabilisere sig, men realiteten er, at de nøgletal, som virkelig betyder noget, bliver meget værre, før de bliver bedre. Her tænker jeg først og fremmest på arbejdsløshedstallene. Uanset at mange mennesker har oplevet gigantiske værditab på aktier og boliger, er det for intet at regne, når man sammenligner med de menneskelige konsekvenser, der ofte følger med en fyreseddel. Når det gælder arbejdsløshedstallene, har vi blot fået en forsmag på, hvor slemt det bliver. I modsætning til mange andre økonomiske størrelser reagerer arbejdsløsheden langsomt på en krise. For det første går der tid, før virksomhederne ser de fulde konsekvenser af nedgangen i den økonomiske aktivitet. For det andet vil mange virksomheder være tilbageholdende med at fyre folk, da det tager lang tid at oplære dem igen.
Og for det tredje har mange lønmodtagere et relativt langt opsigelsesvarsel. Det giver en såkaldt ketchupeffekt, hvor arbejdsløsheden i begyndelsen af krisen stiger langsomt for derefter at stige voldsomt. Tilmed fortsætter arbejdsløsheden ofte med at stige lang tid efter krisens afslutning, fordi virksomhederne typisk er afventende oven på en krise. Konsekvensen er, at mange kriser ofte bliver længere og dybere, end man tror ved første øjekast. Hvor slemt det går, er stadig til diskussion. Men man må konstatere, at prognoserne bliver værre og værre. Tirsdag kom den seneste af slagsen fra den økonomiske samarbejdsorganisation, OECD. OECD vurderer, at den økonomiske vækst i de 30 OECD-lande vil falde med 4,3 procent i 2009, og at arbejdsløsheden vil stige til 10,1 procent ved udgangen af 2009. Til sammenligning var arbejdsløsheden i OECD blot 6,0 procent i 2008. Men ét er procenttal. Noget andet er menneskene bag procenttallene. Ifølge den internationale arbejdstagerorganisation (ILO) vil der i 2009 blive 40 millioner flere arbejdsløse. Og der er ingen grund til at bilde sig ind, at Danmark går ram forbi. Hvilket faktisk understreges af de seneste danske nøgletal. For selv om tallene så småt er begyndt at stige, er niveauet stadig historisk lavt.
