0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Stig Ørskov: De dyriske instinkter forklarer krisen

Økonomerne ville bedre fatte krisen, hvis de tog højde for virkeligheden

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jacob Ehrbahn/Jyllands Posten
Foto: Jacob Ehrbahn/Jyllands Posten

Hverken Nationalbanken, Finansministeriet eller Det »Økonomiske Råd har forklaret, hvorfor de ikke evnede at se, at den finansielle sektor var ved at krakelere«.

Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I den kommende uge er det et halvt år siden, at finanskrisen for alvor accelererede med kollapset i den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers.

Siden da har krisen med god grund givet anledning til selvransagelse. Både hos bankfolk, politikere og industrichefer.

På ét område lader selvransagelsen dog vente på sig. En række af samfundets bærende økonomiske institutioner mangler stadig at forklare, hvorfor de fejlbedømte situationen så eklatant. Det gælder også de hjemlige institutioner.

Hverken Nationalbanken, Finansministeriet eller Det Økonomiske Råd har forklaret, hvorfor de ikke evnede at se, at den finansielle sektor var ved at krakelere, og at økonomien stod over for den største nedtur siden Anden Verdenskrig.

Hvis man vil have en forklaring, må man søge den andetsteds. En ny bog, ’Animal Spirits – How Human Psychology Drives the Economy, and Why It Matters for Global Capitalism’, er et ualmindeligt godt sted at starte. Bogen er skrevet af to af tidens skarpeste økonomer, George A. Akerlof og Robert J. Shiller. Akerlof fik i 2001 nobelprisen for sin forskning i, hvordan markedsøkonomien ofte skaber uhensigtsmæssige resultater, mens Shiller er kendt som manden, der forudså, både at it-boblen og boligboblen ville briste.

Bogens hovedbudskab er enkelt. Akerlof og Shiller påpeger, hvordan de klassiske økonomiske modeller bygger på ideen om, at vi alle er rationelle og altid handler ud fra rent økonomiske motiver.

Men da folk mestendels er temmelig irrationelle og ofte handler ud fra et hav af forskellige motiver, formår de økonomiske modeller sjældent at beskrive, hvordan økonomien reelt ter sig. Specielt ikke i de situationer, hvor der bygges bobler op på aktie- eller boligmarkedet.

Når de klassiske økonomiske modeller i så ringe grad tager højde for irrationel og uøkonomisk adfærd, skyldes det, at de tager udgangspunkt i Adam Smiths gamle ide om markedets usynlige hånd. Altså forestillingen om, at når folk får lov til at følge deres egne økonomiske interesser på et frit marked, så opnår man den største og mest stabile økonomiske vækst.

Tankegangen har været den altdominerende blandt økonomer siden 1970’erne og har sat voldsomt præg på den økonomiske politik. I snart tre årtier har vi set en entydig tendens til afregulering. Drevet af forestillingen om, at det frie marked skaber de bedste resultater.

Det gør det måske også – i teorien. Men som Akerlof og Schiller påpeger, ser virkeligheden ganske anderledes ud. Folk lader sig nemlig styre af alt mulig andet end rationelle overvejelser og økonomiske motiver. Ifølge Akerlof og Schiller er folk lige så ofte styret af instinkter. Instinkter, der snarere er dyriske, end de er rationelle. Deraf bogens titel, ’Animal Spirits’ (Dyriske instinkter).

Seneste eksempel er opturen på boligmarkedet, hvor meget store dele af befolkningen i den vestlige verden helt irrationelt lod sig rive med af forestillingen om evigt stigende boligpriser. På trods af, at mange end ikke havde råd til at betale renterne på deres boliglån, kastede de sig alligevel ind på boligmarkedet. Ikke mindst ansporet af, at finansverdenen lokkede med nye fordelagtige lånetyper.

I stedet for at vurdere situationen rationelt lod mange boligkøbere sig drive af rene instinkter og urealistiske forventninger. Og det samme gjorde finanssektoren. Bankerne stod nærmest i kø for at skyde penge ind på ejendomsmarkedet. Drevet af akkurat den samme irrationelle psykologi, som drev boligkøberne til at tage alt for store risici.

Når det fik lov til at komme så vidt, uden at nogen greb ind, skyldes det i vid udstrækning, at de økonomiske modeller bygger på antagelsen om, at markedet regulerer sig selv, og at den pris, markedet bestemmer, altid er den rigtige. Meget kunne være undgået, hvis de økonomiske modeller bedre havde evnet at tage højde for, hvordan folk reelt opfører sig.

Både Akerlof og Shiller er grundlæggende tilhængere af markedsøkonomien. Men som de påpeger, så fungerer den bedst – og vi forstår den bedst, når vi tager højde for de dyriske instinkter.