Periferien er det nye magtcentrum: Provinsen styrer.
Havde det stået til københavnerne alene, var forslaget om en ny tronfølgelov faldet. Kun en tredjedel af københavnerne støttede aktivt ideen om, at den »førstefødte går forud for den yngste« i Glücksborgslægten. I de fleste valgkredse blev royalismen nedstemt i kongens København: På Nørrebro stemte 35 procent ’ja’, på Vesterbro var japrocenten 36 og i Indre By 39. Moderne storbyattituder svinger ikke rigtigt med Dannebrogorden, ceremoniel feudalisme og nedarvede privilegier. Men det er komplet ligegyldigt. Flertallet er stolt ligeglade med, hvad dem ’ovre i København’ mener og siger. Det seneste tiår har skabt en mental bundvending. Det giver point at gøre grin med storbyidioterne, der drikker varm mælk i kaffen. Provinsen styrer Provinsialisme er blevet det nye politiske adelsmærke. Moderne frihedsværdier er blevet erstattet af nationale fællesskabsværdier, uafhængighed overtrumfes i dag totalt af ’sammenhængskraft’. Vedtagelsen af tronfølgeloven blev endnu et symbol på den aktuelle magtbalance mellem liberale og konservative i Danmark: Royalister vandt nemlig ikke kun afstemningen, men fik samtidig kuppet den ellers frisindede parole om ’ligestilling’. Det lykkedes rent faktisk at ophøje hele ligestillingsdebatten til ingenting, til et spørgsmål om prinsessedrømme. Imens måtte tilhængere af en moderne demokratisk grundlov – hvor principper om folkestyre og ligeværd rent faktisk er skrevet ind – stemme i protest, under anklager om at være reaktionære, mandschauvinister og landsforrædere. Men det overlever disse fritænkere såmænd. De lever i en global metropol uden bykonger. Samme mønster i resten af verden København er ikke længere kongens by eller hovedstad for provinsen: Byen skiller sig mere og mere ud fra resten af landet, på samme måde som man ser med markante metropoler i resten af Europa. Mønsteret genfindes over hele verden: Storbyerne tiltrækker de kreative mennesker med lang uddannelse og udlængsel, mens landområderne er base for de flittige og jordbundne, der holder fast i traditionerne.
