Mon Pia Kjærsgaard ville stemme på sig selv, hvis hun blev fløjet 30 år tilbage i en tidsmaskine? Dengang i 1979 stillede hun for første gang op som kandidat for Fremskridtspartiet. I et interview udtalte Pia Mortensen, som hun hed dengang: »Samfundet lever over evne, og skatterne har frataget folk deres frihed og glæde«. Fem år senere blev hun valgt ind i Folketinget som suppleant for Mogens Glistrup – mens han sad fængslet for grov skatteunddragelse. Dengang ville Pia Kjærsgaard afskaffe efterlønnen, hun kæmpede engageret for nulskat og støttede Glistrups kontroversielle forslag til en ny socialpolitik i Danmark: I stedet for at udbetale bistandshjælp til de arbejdsløse skulle der sættes havregrødsautomater op på gadehjørner. Hun blev hurtigt forfremmet til Fremskridtspartiets politiske ordfører, og da partiet stemte den borgerlige finanslov ned i 1983, lød den krigeriske forklaring fra Kjærsgaard: »Vi får hverken skattelettelser eller offentlige besparelser af betydning. Det er skuffende. Vi stemmer imod«. Selv da den skandaleombruste Mogens Glistrup var blevet smidt ud af sit eget parti, holdt Kjærsgaard fast i den antisociale linje.
Umiddelbart før dannelsen af Dansk Folkeparti udtalte hun i Politiken: »Har vi råd til efterløn og orlov til så mange og for milliarder, der går fra staten? Eller hvad med børnechecken? Var det ikke bedre at lade folk disponere over en større del af deres indkomst og selv finde ud af, hvad de vil bruge pengene på«.
