Hvem ville ikke gerne være tryg ved, at nervespillet om Iran undgår at ende i krig? Hvem ville ikke gerne kunne stole på de iranske forsikringer om kun at ville fred og samarbejde? Og hvem ville ikke gerne se Iran indgå i internationalt samarbejde som en retskaffen stormagt og ikke som fundamentalistisk paria? Ingen kan jo se bort fra, at Iran er en naturlig stormagt i grænselandet mellem Centralasien og Mellemøsten. Ingen kan heller fornægte, at Persiens store historie også gør Iran til en kulturel storebror for Golfens småstater. Og ingen kan ignorere, at Iran spiller en afgørende rolle i Afghanistan, i Irak, i Bahrain, i Libanon, måske også i Gaza.
Intet at frygte Men gnisterne fyger mellem Iran og de vestlige medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd. USA’s udenrigsminister, Hillary Clinton, kræver forud for næste mødes internationale forhandlinger, at Iran lægger kortene på bordet.
