Lars Løkke Rasmussen afledningsmanøvre på weekendens landsmøde i Venstre virkede formidabelt. Hele den forsamlede presse hoppede på statsministerens limpind og gik amok i dækningen af hans ’danske drøm’ og hans 10 målsætninger om, hvordan Danmark skal være i 2020. Dermed slap statsministeren behændigt for ubehagelige spørgsmål om Danmarks aktuelle problemer.
Men det er rendyrket krysterpolitik, at statsministeren ikke er mand for at se realiteterne i øjnene. Skulle statsministeren have fortrængt dem, følger der her en liste – i uprioriteret rækkefølge – over de 10 af de største problemer i 2010. 1. Økonomi i frit fald Dansk økonomi er hårdere ramt af finanskrisen end de fleste andre lande. Det seneste år er den økonomiske aktivitet reduceret med 7,2 pct. Alene i årets andet kvartal svandt Danmarks BNP ind med 2,6 pct. I Europa klarer kun Estland og Litauen sig dårligere. 2. Ledighed eksploderer På blot et år er arbejdsløsheden mere end fordoblet. I september var der 113.500 personer registeret arbejdsløse. De økonomiske vismænd vurderer, at arbejdsløsheden i 2011 når op på 171.000. Samtidig forventes det, at 60.000 personer vil være i aktivering. Det svarer til en ledighed på 8 pct. 3. Ungdomsarbejdsløshed I sin tiltrædelsestale i Folketinget lovede Lars Løkke Rasmussen sin 19-årige søn, Bergur, at han aldrig skulle komme til at kende til ungdomsarbejdsløshed. Det løfte har statsministeren allerede brudt. Den økonomiske krise rammer ekstra hårdt blandt de yngste. På et år er arbejdsløsheden blandt 16-24-årige næsten tredoblet. 4. Hul i statskassen Skattestoppet og regeringens massive skattelettelser har givet et kæmpe hul i statskassen. Næste år når underskuddet på de offentlige finanser op på 100 mia. kr. I 2008 var der et overskud på 60 mia. kr. Ifølge Sydbank har kun Irland oplevet en større forværring. 5. Krisepolitik uden effekt Regeringens bestræbelser på at dæmpe effekterne af krisen har hidtil været uden stor effekt. På trods af milliardstore skattelettelser rokker privatforbruget sig stort set ikke ud af stedet. Og de seneste tal viser en forværring af forbrugertilliden. Der er ingen tegn på, at bankpakkerne virker. I stedet for at sende låne pengene ud i samfundet beholder bankerne pengene selv. 6. Dødstallet vokser i Afghanistan 29 danske soldater er indtil videre døde i Afghanistan, og det bliver mere og uklart, hvad Danmarks strategi er. Mens Storbritannien og Tyskland nu ønsker en konference om en exitstrategi, er udenrigsminister Per Stig Møller (K) gerådet ud i et uskønt slagsmål med de danske soldater, der forholder sig kritisk til Danmarks tilstedeværelse i Afghanistan. 7. Klimaindsats i krise Ikke alene må Lars Løkke Rasmussen (V) konstatere, at der ikke kommer en juridisk bindende klimaaftale ud af topmødet i København. Danmark er samtidig et af de lande, der har sværest ved at leve op til Kyoto-aftalen. Ifølge aftalen skal Danmark i 2012 have nedbragt sin CO2-udledning med 21 procent i forhold til 1990-niveauet. Nye tal viser, at Danmark kun har reduceret udledningen med 4 pct. 8. Volden stiger På trods af skærpede straffe og stærkt stigende bevillinger til politiet er voldskriminaliteten eksploderet de seneste 10 år. Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af anmeldte voldsforbrydelser er steget med over 20 pct., siden VK-regeringen kom til magten. Og når det gælder den alvorligere vold (legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter), er der sket en fordobling siden 1995. 9. Bandekrig er løbet løbsk Siden bandekrigen i København brød ud i august 2008, er seks personer blevet dræbt og 60 personer såret. I gennemsnit har der været et bandeskyderi hver fjerde dag, og selv om politiet har oprettet en specialenhed, der skal bekæmpe bandekriminaliteten, fortsætter skyderierne. 10. Unge uden uddannelse Siden VK-regeringen kom til i 2001, er antallet af unge, der ikke får en ungdomsuddannelse steget uafbrudt. I 2000 var det 17,1 procent af ungdomsårgang, der ikke fik ungdomsuddannelse. I 2007 var det 20,3 procent. Regeringens målsætning om at komme ned på 5 pct. i 2015 virker håbløs. Problemerne står i kø. Ikke mindst for de hundredtusinde af danskere, der i øjeblikket må leve med risikoen for at miste deres arbejde. Mon ikke de ville foretrække en statsminister, der forholder sig til virkeligheden anno 2010 frem for at drømme sødt om 2020?
