Der er en lang og god tradition for, at kunstnere kritiserer pressen for ikke at tage kunsten alvorligt. Traditionen er god, fordi det er en livsbetingelse for en avis at blive holdt til sagen – af læserne generelt og af fagfolk, der ved noget om tingene. Derfor er det sådan set også helt fint, at to billedkunstnere, Olafur Eliasson og Kristian von Hornsleth, fra hver sin vidt forskellige vinkel for nylig har skældt ud på Politikens dækning af billedkunsten. Vi vil altid gerne gøre det bedre, og vi vil gerne bekræftes i, at det betyder noget, hvad vi skriver. Kritikken er velkommen, de to konkrete udfald er bare – for nu at kritisere kritikken – hverken rammende eller begavede.
Olafur Eliasson hævdede her i avisen i søndags, at pressen er »kluntet og klodset og ikkefungerende og sensationsfokuseret og overfladisk«. Ifølge Eliasson fokuserer Politiken alt for meget på de negative sider af kunstverdenen med historier om museers og galleriers dårlige økonomi og om kunstsvindel.
