Først kom Storbritannien med en skat på bankernes bonusordninger. 50 procent af årets bonusudbetalinger ryger nu direkte i statskassen. Så fulgte Frankrig efter med en tilsvarende skat. Og i sidste uge kom Barack Obama så med sit udspil til en øget bankbeskatning. Den amerikanske præsident vil opkræve en særlig afgift på bankernes gæld, så den amerikanske statskasse får de penge ind, den har brugt på at redde bankerne. Ifølge lovforslaget vil bankerne komme til at betale knap 470 mia. kr. i ekstra skat over de næste ti år. Den øgede beskatning af bankerne er ualmindelig sund fornuft. For det første skovler bankerne penge ind som aldrig før. Perverst nok er det netop på grund af de ulykker, som bankerne selv skabte.
Finanskrisen førte til den største økonomiske nedgang siden Anden Verdenskrig, og for at bremse nedgangen har verdens centralbanker sat renten ned til et minimum. Det nyder bankerne nu godt af, fordi de selv kan låne penge billigt i centralbankerne og låne dem dyrt ud til deres kunder. For det andet har staterne brugt mange på at redde bankerne. I USA vurderer Det Hvide Hus, at den samlede regning for de finansielle krisepakker løber op i 610 mia. kr. Det er rimeligt, at de penge nu bliver hentet hjem igen. For det tredje har finanskrisen vist, at det offentlige oftest bliver nødt til at holde hånden under nødlidende banker, hvis man vil undgå, at et bankkrak resulterer i et omfattende finansielt sammenbrud.
