Det har været en fantastisk uge på den økonomiske front. De gode nyheder har nærmest stået i kø. Tirsdag formiddag viste det toneangivende tyske ifo-indeks, at de tyske virksomheder nu for alvor tror på fremtiden. Indekset steg for 13. måned i træk og er nu på det højeste niveau siden juli 2007. Senere tirsdag kom den internationale valutafond, IMF, med en opdatering af sin prognose for verdensøkonomien. I forhold til den seneste prognose, der blev lavet i oktober, har IMF foretaget en markant opjustering af vækstforventningerne. IMF vurderer nu, at amerikansk økonomi vokser med 2,7 pct. i år. I oktober hed prognosen 1,5 pct. De gode nyheder fortsatte onsdag, hvor den økonomiske samarbejdsorganisation OECD meddelte, at verdenshandlen er begyndt at vokse igen. I tredje kvartal steg G7-landenes eksport med 5 pct. Også på den hjemlige front er der godt nyt. I går viste nye tal, at arbejdsløsheden steg mindre end ventet i december. Og industriens forventninger til fremtiden er nu positive. Det er første gang i to år. Der er ingen tvivl om, at verdensøkonomien stadig kan køre af sporet. Den økonomiske vækst er i høj grad drevet af offentlige midler.
Det er i kraft af en meget lempelig finanspolitik og meget lave renter, at der kommet gang i verdensøkonomien igen efter det chok, som den fik af finanskrisen. Den store usikkerhed er, om den privat efterspørgsel kan tage over, når det offentlige skruer ned. Genopstanden banksektor Et andet stort spørgsmål er, hvad den store stigning i arbejdsløsheden kommer til at betyde. I både USA og euroområdet har arbejdsløsheden nu rundet 10 pct. En arbejdsløshed i den størrelse kan i sig selv lægge en dæmper på væksten. Dertil kommer det måske mest påtrængende spørgsmål: Er der ryddet ordentligt op efter finanskrisen? Når man ser de seneste bankregnskaber, kunne det godt se sådan ud. Bankerne tjener styrtende med penge igen. Men realiteten er, at resultaterne bliver skabt med massiv offentlig hjælp. For det første har verdens stater vist, at de er villige til at holde hånden under bankerne, selv om bankerne har kvajet sig enormt. For det andet har verdens centralbanker sænket renterne til et minimum for at skubbe gang i den økonomiske vækst. Det lukrerer bankerne på ved at låne penge billigt i centralbankerne og derefter låne dem dyrt ud til kunderne. Men bag det, der ligner en genopstanden banksektor, gemmer sig stadig store mængder af råddenskab. Oven i købet er der grund til frygte, at de underliggende problemer har vokset sig større, fordi det offentlige har vist, at man ikke vil lade bankerne gå konkurs. Alene det vil med stor sandsynlighed øge bankernes tilbøjelig til at tage alt for store chancer for at tjene flere penge. Obama viser vejen Mange har frygtet, at behovet for regulering af bankerne ville blive glemt, i takt med at krisen drev over. Men sådan er det ikke gået. Barack Obama har de seneste uger kastet sig ud i en velgørende kamp for en sundere regulering af bankerne. I forrige uge lancerede han forslaget om en ekstraskat på de største banker, og i sidste uge fulgte han trop med det hidtil mest markante udspil.
