Danmark fik sin første politimester i 1682. Han var ikke et rart bekendtskab. Claus Rasch både drak og horede. Han var korrupt som få og slog og straffede, som det passede ham. Det samme gjorde hans betjente. Seksuelle overgreb og lystvold hørte til dagens orden.
Når betjentene først var i nærheden, kunne borgerne i Enevældens København aldrig vide sig sikre. Ja, faktisk kunne politiets tilstedeværelse kun betyde én ting: at man blev utryg. Siden er der som bekendt sket en del. Ikke bare med politiets gøren og laden og moralske habitus, men også med borgernes syn på politiet. Politietaten er i dag dén offentlige institution, danskerne har absolut størst tillid til. Sådan har det været, siden man begyndte at foretage den slags tillidsmålinger.
