Har agenter fra Israels efterretningstjeneste slået en militær leder af den palæstinensiske Hamas-bevægelse, Mahmoud al-Mabhoud, ihjel på et hotel i Dubai? Det kunne godt se sådan ud. Manden blev myrdet på et eksklusivt hotel i januar. Og myndighederne i De Forenede Arabiske Emirater har identificeret et antal gerningsmænd med falske pas fra England, Tyskland, Frankrig og Irland, som menes at have udført drabet. Alle passene er ’stjålne identiteter’ fra indvandrere i Israel. Og Dubais politichef, Dahi Khalfan Tamim, er angiveligt 99 pct. sikker på, at Israel står bag mordet. LÆS OGSÅAmbassadør tier om Dubai-drab Allerede diplomatisk er der rigelig stof til en krise. Englands udenrigsminister har afkrævet den israelske ambassadør i London en forklaring på, at falske britiske pas er dukket op i mordsagen. Det har den israelske ambassadør desværre ikke kunnet bidrage til at kaste lys på. Ingen international forståelse Israel begræder næppe Mahmoud al-Mabhouds død. Så meget er sikkert. Han har haft medansvar for en guerillakrig mod Israel og var angiveligt i Dubai for at købe nye våben til samme formål. Derfra og til at myrde folk i tredjeland er der et stykke. Både Hamas og Israel er vant til at slå ihjel derhjemme. Men når de flytter blodsudgydelserne til fremmed grund – som det adskillige gange er sket gennem mange årtier – bliver det hver gang betragtet som dårlig stil. Såmænd ved omverdenen – ven og fjende af begge parter – godt, at disse mord foregår. Men de nægter fornuftigvis at bidrage med territorium, pas og gode miner til slet spil. Og hvis mordet vitterlig er begået af israelske agenter, vil det ikke styrke Israels anglen efter international forståelse. Israel vil gerne give indtryk af, at det er nødt til at forsvare sig mod Hamas. At landet står mod ryggen mod muren. At det kæmper for sin eksistens. Måske ville Israels allierede og venner endda have forstået – om end ikke nødvendigvis accepteret – tilflugten til vold, måske endda i udlandet, hvis de følte sig overbevist om, at Israel havde forsøgt alt for at opnå fred. Det er ren chikane Lige nu er Israel i den modsatte situation. Selv dets nærmeste allierede, USA, kritiserer tværtimod Israel for at obstruere muligheder for fred. Det er en elendig baggrund for at ty til politiske mord i udlandet. Næppe nogen af Israels venner vil i dag hævde, at landet gør alt for at få fred. Hvis Israels regering havde ønsket at fremme forhandlinger om fred med den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, kunne det have indstillet opførelsen af nye bosættelser på det besatte palæstinensiske Vestbredden og det besatte palæstinensiske Østjerusalem. Det modsatte er sket. Bosættelserne fortsætter. Israel konfiskerer palæstinensisk jord efter behag. Og hvis Israels regering havde ønsket at fremme forsonligheden i den palæstinensiske Gaza-stribe, kunne den have ophævet den økonomiske blokade af området. Men også dér er det omvendte sket. Israel hindrer palæstinenserne i at eksportere deres landsbrugsvarer, som i stedet får lov at rådne på vejen. Israel hindrer også palæstinenserne i at importere materialer til genopbygning af de boligområder, som Israels hær selv ødelagde under krigen i januar sidste år. Det er ren chikane – af palæstinenserne og af håbet om fred. Israelerne er nødt til at spørge sig selv, om de ønsker fred? De er nødt til at spørge, om dette fredsønske fremmes bedst ved at isolere, undertrykke og forbitre palæstinenserne? I sidste ende handler det om, hvorvidt israelerne og deres regering vitterlig mener, at besættelsen af Vestbredden og Østjerusalem og konfiskation af besat jord er det bedste tilbud, de kan give palæstinenserne? Hvis det er tilfældet, vil nye Hamas-folk stå i kø for at rejse til Dubai efter våben. Og det vil ikke nytte at slå dem ihjel. Flere Hamas-folk vil være parat. Det er et valg, ikke kun for Hamas, men også for Israel. Mord på falske papirer løser ikke problemet.