Lige siden finanskrisens begyndelse har Helle Thorning-Schmidt (S) vist en bedre forståelse af krisens karakter end de fleste andre danske politikere.
Mens statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) aldrig rigtig fattede, hvad der skete, og konstant har udstillet sin mangel på økonomisk forståelse, forstod S-lederen tidligt, at finanskrisen ville sætte sig dybe spor i dansk økonomi. Meget havde set anderledes ud, hvis regeringen havde fulgt Thorning-Schmidts anbefalinger om en hurtigt og målrettet indsats for at begrænse nedturen. Men regeringen forblev passiv. Ud over en omgang ufinansierede skattelettelser, tre dyre bankpakker og milliardstøtte til landmændene har regeringen i realiteten ladet stå til, mens 200.000 private arbejdspladser er forsvundet. Konsekvensen er, at dansk økonomi er blevet væsentligt hårdere ramt af nedturen end andre lande. Mens den økonomiske aktivitet i resten af verden nu er tilbage på niveauet før krisen, ligger det danske bruttonationalprodukt seks pct. lavere end i 2007. Endnu værre ser det ud for den danske industriproduktion, som ligger 21 pct. lavere end for to år siden. Der er ingen tvivl om, at regeringens passivitet har gjort ondt værre. Og der er heller ingen tvivl om, at flere års uansvarlig VKO-politik gjorde dansk økonomi ekstra sårbar. Kombinationen af et oppumpet boligmarked og en massiv svækkelse af erhvervslivets konkurrenceevne gav Danmark et dårligt udgangspunkt. Ifølge Thorning-Schmidt er problemerne for dansk økonomi så store, at der er behov for en økonomisk hjælpepakke.
