Tirsdag bragte vi et læserbrev fra indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V), som han selv havde givet overskriften ’Steen Riisgaards fejl’. Læserbrevet var kort. Så lad mig bringe det in extenso: »Ingen havde bebrejdet Novozymesdirektør Steen Riisgaard noget, hvis han til SF’s landsmøde havde sagt det samme om udgifts- og skattepolitikken, som han og hans kolleger siger til regeringen ved enhver lejlighed. Men han tav om skattetrykket og om det ødelæggende i at øge den offentlige og reducere den private sektor i den nuværende situation. Denne pointe var desværre udeladt af Politikens historie om sagen 15.5.«. Bertel Haarders kritik er mystisk. For Steen Riisgaard kommenterer faktisk på skattetrykket i det interview, vi bragte med Novozymesdirektøren i debatsektionen lørdag 15. maj. Direkte adspurgt om, hvad det danske skatteniveau betyder for Novozymes’ konkurrencekraft på det globale marked, svarede Steen Riisgaard: »Vi lever fint med det skatteniveau, der er i dag. Novozymes er ikke McDonald’s«. Jeg skal ikke kunne udtale mig om, hvad Steen Riisgaard og »hans kolleger siger til regeringen ved enhver lejlighed«. Men man kan i hvert fald ikke klandre ham for at tie om skattetrykket. Og at han ikke siger det, som Bertel Haarder gerne vil høre fra erhvervslivet, bør i hvert fald ikke få indenrigs- og sundhedsministeren til at lukke ørene.
Danmark halter efter Peru og Mexico
Tværtimod kunne det være gavnligt, hvis regeringen faktisk lyttede til gode råd om, hvordan Danmark forbedrer sin konkurrenceevne, i stedet for blot at gentage sit evige mantra om lavere skat.
For selv om skattelettelser ganske givet har en positiv virkning på danske virksomheders konkurrenceevne, er det næppe nok til at forbedre de seneste års forværringer af Danmarks evne til at konkurrere på verdensmarkedet. På blot et år er Danmark røget fra en 5.- til en 13.-plads på den ’officielle’ rangliste over landenes konkurrenceevne. Den udgives hvert år af det schweiziske institut IMD. Seneste udgave blev offentliggjort onsdag i denne uge.
