Spyt ud, så vi kan få det på det rene! Nu skal jeg sige dig min ærlige mening: Dette uforblommede udsagn, der bløder direkte fra hjertekulen, denne uindpakkede holdningsytring, som mange anser for et mål i sig selv i en god debat ... ja, den er efter min bedste overbevisning sjældent særlig interessant som andet end underholdning. Sådan! Måske kan det forekomme overraskende, at en kritiker, der netop lever af at give sine holdninger til kende, kan hævde noget, der i den grad synes at slå brødet ud af munden på ham. Men forstå mig ret. Jeg har intet imod hverken holdninger, ærlighed eller klar tale. Men en holdningsytring, der hverken er reflekteret eller argumenteret, er uinteressant som andet end en oplysning om, hvordan et tilfældigt individ lige nu oplever sin verden. Det svarer til at sige av, når hammeren rammer fingeren. En simpel ureflekteret respons, der gør opmærksom på, at man er i live og ikke vil hamres på. »Jamen, sådan føler jeg altså«. Tillykke med det. Jagten på den ærlige mening Det mere interessante synspunkt er altid det, der ikke blot udtrykker en aktuel følelse, men tillige medtænker, hvad man vil opnå ved at ytre den, hvordan den vil påvirke andre, og hvordan ytringen vil fremstå. Den taktiske snedighed, der ligger indbygget i enhver retorisk refleksion, handler ikke nødvendigvis kun om at få verden overbevist om, at mit perspektiv er bedre end dit, men kan lige såvel være udtryk for en bevidsthed om, at verden faktisk bliver påvirket af de ting, vi gør og siger, og at den består af andre end mig og mine behov.

Den interessante meningsytring medtænker, at den er en social handling.