Det europæiske center for tordenforudsigelser, Estofex, har udsendt et kategori 3-varsel for det vestlige Danmark«, kunne man læse på stort set samtlige danske nyhedssites mandag eftermiddag. Et europæisk center for tordenforudsigelser? Det var dog noget af en spidskompetence. Og farlig kategori 3-tordenstorm? At tropiske orkaner inddeles i fem kategorier, har man hørt om, men at tordenvejr opgøres på skalaer, var nyt.
Men sådan var det, måtte man forstå, ligesom det fremgik, at der inden for tordenvejr opereres med tre kategorier, hvoraf kategori 3 er den alvorligste. Det lød godt nok dramatisk. Forskel i forvarsel Man sad som læser tilbage med en fornemmelse af, at der måtte være sket en udvikling inden for tordenforudsigelser, som den brede offentlighed ikke havde fået indsigt i før denne historiske mandag 12. juli 2010.




























