Vi skal arbejde mere. Enten ved at trække os senere tilbage – eller ved at arbejde 12 minutter mere hver dag. Der skal i hvert fald samlet lægges flere arbejdstimer derude for at sikre velstanden. Sådan lyder tidens visdom. Og det er da en klar pointe. Men hvad skal vi lave i alle disse timer? Vi ved det ikke. Man kan naturligvis altid finde på noget at lave – samle klemmer, vaske trapper eller pille næse – men hvis produktiviteten ikke er høj, kan det være fuldstændig lige meget, at vi bruger flere timer på arbejdsmarkedet. Produktivitet? Den handler om vores evne til at øge værditilvæksten, når vi går på arbejde – per arbejdstime. Om vi laver noget, der er originalt, og som andre vil betale for. Indrømmet. Det er et rædselsfuldt og ufolkeligt ord, som smager af et overbygningssemester på Copenhagen Business School.
Men når jeg alligevel insisterer på produktivitet, så skyldes det, at begrebet er det mest undervurderede i dansk politik. Her har vi nemlig den væsentligste enkeltforklaring på, at vi danskere lever i et af verdens rigeste velfærdsstater. Og her har vi samtidig den største udfordring, vi står over for, hvis vi også i 2020 og 2030 vil have velstand og velfærd. Problemer med produktiviteten Danmark har store problemer med produktiviteten, som vender snuden nedad. Produktiviteten må nødvendigvis helt op i toppen af den politiske dagsorden. Kedeligt ord eller ej. Vidste du, at produktivitetsudviklingen forklarer 75 procent af den fremgang, vi har haft i velstanden siden middelalderen? Når vi har erstattet hytterne omkring bålet med parcelhuse med fladskærme, så skyldes det altså produktivitetsudviklingen.
