Bør religion og kultur spille en større rolle i forhold til lov og ret? Måske lyder det principielt rigtigt. I praksis er det bare en ekstremt dårlig ide. Det lyder så rigtigt, at præster selv finder mindelige løsninger på konflikter og sociale problemer i deres trossamfund. Og heldigvis står det trossamfund frit at gøre en ærlig indsats for at holde børn væk fra kriminalitet, holde præster væk fra sexovergreb eller for at beskytte kvinder mod voldelige mænd. I virkelighedens verden er der dog alt for mange tegn på, at præsteskaber hellere vil værne om trossamfundets omdømme end om deres medlemmer. Derfor skal der religionsneutrale regler og myndigheder til at sikre lige rettigheder og fælles beskyttelse. Hvem skal hjælpe ofrene? Lige nu forsøger katolske kirkesamfund at vise ansvar efter årtiers forsøg på at skjule og undertrykke præsters seksuelle overgreb på børn. Det bliver mødt af vrede på ofrenes vegne, men også af nogen veltilfredshed hos mennesker, der gerne håner katolicismens regler om cølibat, men ikke nødvendigvis ser lige så kritisk på egne dogmer. Mængden af sexafsløringer giver en fornemmelse af et mønster, som den allerøverste ledelse af den katolske kirke bærer et seriøst ansvar for. Det kan dog stadig dreje sig om enkelte præsters forbrydelser. Men alligevel: Kirken ville hellere beskytte præsterne end beskytte kordrengene.

Belgisk biskop erkender sexovergreb mod mindreårig