Altså, hvis vi skal have et center for dokumentation af sovjetmarxismens ugerninger, må vi også have et center for afdækning af maoismens kolossale forbrydelser. Ingen af delene er irrelevante. Og Dansk Folkeparti skal vel ikke have skældud, bare fordi ønsket om dokumentation af Sovjets forbrydelser kommer fra dette udskældte parti. Nu siger folkepartisterne godt nok, at det er ’marxismen’s ugerninger, der skal frem i lyset. Men et tankesæt skaber vel sjældent forbrydelser af sig selv – dét gør mennesker, og nogle af de værste har unægtelig gjort det i marxismens navn, som det skete i Sovjetunionen.
LÆS ARTIKEL DFs forslag om marxismecenter sår splid i SF
Men ret beset er der andre mennesker, der godt kan håndtere en marxistisk kritik uden at udvikle sig til massemordere eller lejrbestyrere i Gulag.
Derfor: Efterlysningen må principielt gælde forskning og gerne formidling og uddannelse om Sovjetsystemets forbrydelser – hvor det ikke vil være uinteressant at kaste lys på den ideologiske kulisse bag konkrete nationale forbrydelser.
Dén ide fejler ikke noget.
Men ideen vil blive bedre af, at vi udvider projektet til et center for forskning i de totalitære og ikkedemokratiske staters historie og forbrydelser i det 20. århundrede.
Desværre er der nok at tage af – ud over Sovjet og Kina er der Nordkorea, Irak under Saddam, Chile under Pinochet, Cuba under Castro m.fl.
Forskning i totalitære stater
Danmark har allerede et fremragende center for forskning, formidling og uddannelse om folkedrab og ’folkedrabslignende’ forbrydelser. Formelt er det en afdeling på DIIS, Institut for Internationale Studier.
Men intet ville være mere naturligt end at bryde en væg ned og skabe et nyt center for forskning i vor tids totalitære stater og deres masseforbrydelser.
