Oprør er blevet en fed salgsfidus.
Forargelsen lød højlydt fra den kreative del af dansk erhvervsliv, da Højesteret i fredags underkendte christianitternes brugsret til den gamle hippiekaserne omkring Bådsmandsstræde. Udviklingsdirektør hos Wonderful Copenhagen, Peter Rømer Hansen, advarer mod normalisering: »Christiania er i den grad bærende for Københavns brand internationalt. Hvis Danmark skal beholde sit brand som en cool, tolerant og rummelig storby, er det vigtigt, at Christiania fortsat kan kalde sig en fristad. Vi ved fra undersøgelser, at cirka en tredjedel af de mennesker, der besøger vores turistinformation, vil eller har besøgt Christiania«.




























