Hvorfor er israelerne og palæstinenserne ikke glade for det arabiske forår? Moralsk burde de være opmuntret ved håbet om arabisk frihed. Men i den virkelige verden er både Israel og palæstinenserne utrygge ved det omsiggribende arabiske frihedskrav. Og begge med en vis ret. Palæstinenserne havde håbet, at deres egen ret til at komme fri af israelsk besættelse skulle komme først. Nu må de se i øjnene, at Israels besættelse fortsætter, mens arabiske befolkninger allerede har væltet to diktatorer – i Tunesien og Egypten – og er godt i gang med at vælte to andre i Yemen og Syrien, mens Nato er ved at vælte endnu én i Libyen.
Skal palæstinenserne i dag udskyde deres håb om hjælp til selv at opnå frihed? Israelerne er ikke mere opmuntret. Tværtimod. Den israelske regering er regulært bange for, at dens fredsaftale med Egypten smuldrer, efter at egypterne har tvunget den tidligere diktator Hosni Mubarak fra magten.
