Det var en barok situation, da landets videnskabsminister, Charlotte Sahl-Madsen (V), forleden pludselig slyngede ud, at hendes og regeringens nye vision var, at 25 procent af ungdommen skal være akademikere. Hvorfor lige 25 procent? Hvorfor ikke 40? 30? 20? Eller 15? Ja, hvorfor overhovedet et tal?
Ministeren leverede ingen argumentation. Visionen var 25. Basta. Og hun fandt heller ikke anledning til at forklare, hvordan regeringen, som har sjoflet kampen mod den sociale arv siden 2001, pludselig ville kunne lave mirakler, der kan få arbejderbørn til søge universitetet i stor stil. Ikke ét konkret, nyt politisk initiativ blev nævnt. Kun tallet. 25. Den måde at føre ’visionær’ politik på har Charlotte Sahl-Madsen ikke lært af fremmede.




























